Smørprisen dykker på hollandsk notering

To af de fem udbudte varekategorier falder i denne uge på Dutch Dairy Boards notering.

Mejeripriserne på den hollandske bulkvarenotering ZuivelNL fra Dutch Dairy Board falder i denne uge for to af de fem udbudte varekategorier, mens der for de tre andre kategorier blev opnået uændret pris i forhold til ugen før.

Størst nedtur er der for smør med et fald på 300 euro til 4.700 euro pr. ton. Midt i juni var smørprisen 6.080 euro pr. ton, og prisen er altså faldet hele 23 procent på de ca. fire måneder.

For sødmælkspulver er der tale om et mindre prisfald på 50 euro til 2.650 euro pr. ton.

Denne uges bulkprisnotering fra Dutch Dairy Board/ZuivelNL:

●Smør: - 300 euro til 4.700 euro pr. ton
●SMP (fødevarer): uændret 1.530 euro pr. ton
●SMP (foder): uændret 1.290 euro pr. ton
●Vallepulver: uændret 730 euro pr. ton
●WMP: - 50 euro til 2.650 euro pr. ton

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.