Smørprisen slår igen rekord - endnu mere at komme efter

Efter et mindre fald i prisen i hen over vinteren, er der nu raketfart på smørpriserne på de europæiske råvarebørser.

Der er udsigt til, at smørprisen igen brager op i nye rekorder.

På råvarebørserne i Europa er prisen smørprisen steget til 36.000 kr. for et ton - den højeste pris, der nogensinde er registreret i april.

Det skriver Finans.

Også futureprisen på smør til levering i maj er de seneste to uger steget med 15 procent til 40.600 kr. per ton.

»Forbruget af smør stiger i disse år på grund af ændrede madvaner i bl. a. Europa, og de europæiske smørlagre er på to år halveret til blot 75.000 tons - svarende til mindre end to ugers forbrug,« fortæller Thomas Carstensen, som er direktør for råvarehandel hos Arla Foods.

Men selvom forbruget af smør er på vej op, bruger de europæiske mejerier alligevel en mindre andel af mælkefedtet til at producere de gyldne fedtklumper.

»Traditionelt har mejerierne i Europa brugt omkring 30,5 pct. af mælkefedtet til smør, men i 2017 faldt andelen til 29,75 pct., og vi venter et yderligere fald til 29,25 pct. i år. Konsekvensen af dette fald er, at produktionen af smør er stort set uændret, selv om landmændene i Europa faktisk har øget produktionen af mælk,« forklarer Thomas Carstensen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.