Sodavand nu billigere end mælk

En liter øko-sødmælk er dyrere end en gennemsnitlig liter sodavand.

Prisen på en gennemsnitlig liter sodavand er nu halvanden krone mindre end prisen på en liter økologisk sødmælk.

Det viser tal fra Danmarks statistik, skriver DR Nyheder.

"Sodavand er blevet så billigt, at det ofte kan købes billigere end mælk. Det er helt grotesk," siger konsulent i Hjerteforeningen, Hanne Skov til DR Nyheder.

Regeringen fjernede en sukkerafgift pr. 1. januar 2014. Resultatet blev, at danskerne sidste år købte 10,8 procent flere sodavand end året før i danske butikker, viser tal fra analysevirksomheden Nielsen.

Samtidig tjente butikkerne mindre på sodavand, hvilket tyder på, at detailhandlen har gjort sodavand til en slagvare, der skal lokke kunder til. Det tyder ikke på, at grænsehandlens salg er faldet, skriver DR Nyheder. Det var ellers regeringens mål. Fleggaard, der sidder på halvdelen af markedet, øgede sodavandssalget med seks procent sidste år.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.