Stadig rift om mejeriet Arla droppede

Egyptisk firma øger bud på Arab Dairy.

I efteråret bøde Arla på Arab Dairy. Så fik Arla kolde fødder, da de i tråd med almindelige procedure fik kigget nærmere på virksomheden.

Det betød dog ikke, at Lactalis - som i mellemtiden også viste interesse for virksomheden - fik den til en billig penge. Det egyptiske investeringsfirma Pioneers Holding havde allerede i august budt på en majoritetspost i firmaet, de i forvejen ejer 16 procent af, og i november øgede de deres bud til 56 egyptiske pund pr. aktie.

Dermed var budkrigen på Arab Dairy, der producerer ost på mælkepulver, stadig i gang.

Lactalis bød så - via datterselskabet El Nour Dairy Products - i december 58 egyptiske pund pr. aktie. Det nye bud fra Pioneers Holding, som dairyreporter.com beretter om, er på 59,20 pund.

Arlas oprindelige bud i september var på 65 egyptiske pund pr. aktie. Den nordeuropæiske mejerikoncern har meldt ud, at de stadig har interesse for det egyptiske marked, selvom Arab Dairy ikke var et velegnet match.

Faktaboks

Arab Dairy

• Omsætning: DKK 508 millioner i 2013

• Salgsvolumen: 43.000 tons mejeriprodukter i 2013 

• Nummer 1-4 positioner i flere af de store kategorier, primært feta-lignende ost, smelteost og gul ost 

• Største varemærke: Panda

• Otte distributionscentre og 125 distributionsbiler, der dækker hele landet

• Produktionskapacitet på 80.000 tons på nyere anlæg 50 km uden for Cairo - med jord til en eventuel udvidelse

"Arab Dairy’s lokale produktion er baseret på rekombinering, hvor mælkepulver tilsættes vand og herefter forarbejdes til ost. Ca. 80 procent af mælkepulveret er importeret til Egypten. Så der er potentiale for at anvende ejermælk i værdiforædlede produkter, som vi kan afsætte på et marked i vækst,” lød det fra Arla ved buddet i september.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.