Også de tekniske udfordringer ved at få placeret gyllen præcist under kuperede forhold med varierende bonitet peger Sven-Erik Pinstrup, planteavlsrådgiver ved Landbo Limfjord, på.
Skal man have udviklet redskaber med tilpas høj kapacitet og styring af arbejdsdybden med parallelogramophængte nedfældertænder i sektioner med individuel rækkestyring, bliver det både tungt og dyrt at køre med.
Men først og fremmest peger han på de klimatiske variationer i Danmark. Forholdene er bare anderledes længere nordpå i Jylland, og det samme gælder vejret.
»På milde, plane og ensartede marker sydpå vil mange formentlig kunne få glæde af placeret gylle. Men vi havde 11 nætter med nattefrost uden for Skive i maj 2019, og vi var faktisk på vej til tørkelignende forhold.
Sådan et år, hvor selv velkendt etableringsteknik til majs var udfordret, tror jeg ikke, placeret gylle til majs vil lykkes. For vi kunne simpelt hen se, at jo mere fosfor der var tildelt, desto mere ensartede var planterne«, forklarer Sven-Erik Pinstrup.
Så majsen tættere
Sven-Erik Pinstrup har stort set kun undtagelsesbrug blandt sine kvægbrugskunder, og her tages der ikke chancer med startgødningen til majs, selv om de alle er udfordret på fosfor.
Så må den overskydende gylle afsættes til anden side.
»Startgødningen skal ses ligesom en brandforsikring heroppe. Der vil være år, hvor vejret er med os, og hvor vi ikke får noget for brugen af startgødningen. Men i et år, hvor majsen slår fejl, rammer det hele området. Så ser vi indkøb af dyrt tilskudsfoder og fald i mælkeydelsen«, påpeger Sven-Erik Pinstrup.
Det er ikke det samme som, at udnyttelsen af gylle ikke kan øges, understreger han og foreslår, at majsen sås med en rækkeafstand på 50 cm mod normalt 75. Plantetallet skal været det sædvanlige 95.000-100.000 pr. hektar, så der skal være lidt større afstand i rækken.
»På den her måde sikrer vi, at der aldrig er længere en maksimalt 25 cm fra majsfrøet ud til nærmeste gyllestreng, placeret med en traditionel nedfælder«, siger han.
Kommentarer