Staten snuppede jord foran landmænd

Landmænd i græsningsfællesskab havde planer om at købe mose - men håber nu at kunne få lov til at græsse kvier, trods naturgenopretning.

De 18 landmænd i Store Vildmoses Naturgræsningsfællesskab havde egentlig planer om at købe store arealer i Store Vildmose.

Men så besluttede Miljøstyrelsen at købe 875 hektar i mosen af Fødevareministeriet.

Alligevel håber de at få lov til at græsse deres kvier i græsfennerne i Store Vildmose, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Naturgræsningsfællesskabet, der blev dannet sidste år, mødtes sidste uge med Miljøstyrelsen.

"Græssende kvæg er effektiv naturpleje, og efter vores møde med de nye ejere, er jeg meget positiv omkring, at vi fremover kan blive med at have kvæg i vildmosen. De landmænd, som er med i Store Vildmoses Naturgræsningsfællesskab, har brug for græsarealerne til dyrene, og jeg tror vi finder en model sammen med Miljøstyrelsen, som tjener alles interesser," siger Aage Toftgaard, formand for Store Vildmoses Afgræsningsfællesskab.

Ifølge Aage Toftgaard kan kvierne godt græsse, samtidig med at mosen genoprettes.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.