Stenderup får partner i Norge til servicering af fuldfoderblandere

Nyt samarbejde mellem Stenderup og Godkalven indledes 1. april.

Pr. 1. april i år indleder Stenderup og Godkalven et nyt samarbejde omkring servicering og reparation af Trioliet fuldfoderblandere. Det oplyser de to samarbejdspartnere i en pressemeddelelse.

Stenderup A/S overtog 1. januar 2018 importen af Trioliet fuldfoderblandere i Norge, og det er med stor glæde nu at kunne præsentere Godkalven A/S som ny samarbejdspartner; fortæller Troels Stausholm Jensen, adm. direktør i Stenderup A/S. 

Erling Søyland, ejer af Godkalven A/S, som rådgiver og sælger udstyr og tilbehør til kalve, har lang erfaring med fuldfoder.

Han har fodret med fuldfoder i syv år og kan med baggrund i sine erfaringer servicere om den bedste måde at blande foder. 

Det giver kunderne sikkerhed i at få hurtig service og reparation af deres udstyr, af et firma, som ved hvor vigtigt det er, at udstyr til udfodring og blanding af foder ikke står stille. Det er vigtigt, at man som mælkeproducent kan føle sig sikker på at få assistance døget rundt hele året rundt, hedder det i pressemeddelelsen.

Godkalven skal servicere områderne Rogaland og Vest Agder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.