ArkivfotoAf Steen Wessel, LMO kvæg
Stivelse i malkekoens foderration bidrager med en stor andel energi til mælkeproduktionen, og i takt med faldende kornpriser øges interessen for at dække en større andel af energibehovet for malkekoen med stivelse. Der er mange holdninger blandt kvægbrugere og rådgivere til stivelses i malkekoens ration.
Stivelse er et kulhydrat som i princippet er multi mange glukosemolekyler, som er sammenbundet på forskellig vis og dermed bliver til stoffer, vi definerer som stivelse. Stivelse kan forgæres i vommen af mikroorganismer, og en mindre del kan passere til tyndtarmen (bypass stivelse), hvor det spaltes og optages som glukose. Når der ses på den fodringsmæssige konsekvens af at bruge store mængder stivelse i malkekoens ration, er det omsætningen af stivelsen i vommen, som der skal fokuseres på. Stivelsen forgæres i vommen, hvorved der frigives store mængder propionsyre, som har meget lav pH. Propionsyren optages hurtigt gennem vomvæggen og bliver via leveren til glukose i blodet, og dermed byggesten til mælkeproduktion.
Forskellen på stivelse
Et stivelsesmolekyle er forskelligt sammensat alt efter, hvor stivelsen kommer fra. Der er ikke samme bindinger og overfladestruktur på stivelse fra eksempelvis stivelsen fra en hvedekerne og en bygkerne, ligesom der er forskel på stivelsesmængde og egenskaber i majshelsæd og kolbemajs- grundet udviklingen af planten på høsttidspunktet. Disse forskelligheder giver stivelsen fra de enkelte fodermidler forskellige nedbrydningshastigheder, som påvirker vomomsætningen.
Rug- og hvedestivelse er de to kornarter med størst nedbrydningshastighed og ligeledes har meget høj nedbrydningseffektivitet i vommen i praksis 97-98 procent. Hvorimod havre, byg og moden majs har lavere nedbrydningshastighed og lavere nedbrydningseffektivitet i vommen. De enkelte fodermidler forskellige. Dette kan udnyttes, når der optimeres en ration til malkekoen med højt stivelsesindhold.
Stivelsesmaksimum afhænger af mange faktorer
Stivelsesindholdet i gram pr. kg ts i koens totalration bliver diskuteret.
Hvornår er det for højt og dermed måske årsagen til, at der ses negative produktions ændringer?
Det kan være lav fedtprocent, problemer med klove også videre. I nogle situationer kan 170 gram stivelse pr. kg ts være et problem og andre gange kan 240-260 gram stivelse pr. kg ts fungere upåklageligt.
Her er det vigtigt at forstå, at der er mange andre forudsætninger, som har stor indflydelse på koens omsætning af den tildelte mængde stivelse. Forhold som NDF-mængde og ikke mindst hvor kommer NDF fra, proteinforsyningen, grovfoderets andel og sammensætning, koens ydelsesniveau/ tidspunkt i laktationen, staldforhold og management i stald - blot for at nævne nogle af de parametre, som kan have en betydning og som også skal vurderes i den samlede optimering af koens foderration.
Udnyt forskelle med taktik
NorFor og andre optimeringsprogrammer til at lave foderplaner til malkekøer på er som udgangspunkt super gode regnemaskiner, som kan frembringe et forslag til en foderration, når den ”fodres” med nogle forudsætninger, lagt ind som normer/ behov i programmerne. Men det er altid brugeren af programmerne, som skal vurdere den beregnede ration ud fra de førnævnte forhold omkring koen.
Fodring med korn i form af soda behandlet korn, valset korn, syrebehandlet korn, crimpet korn fungerer fint. Om det er den ene eller anden løsning, der anvendes, har ikke den store betydning, Det er klart når der fodres med stor andel majshelsæd høstet til den modne side, så er sodakorn en oplagt løsning frem for valset korn. Den gode velafbalancerede ration opnås kun, når der tages hensyn til de førnævnte faktorer, det er ikke kun valget af stivelseskilden.
Kommentarer