Stof X får hæder som pioner på EuroTier

Klimapulveret Stof X bliver præsenteret på EuroTier som interessant og med potentiel stor betydning for fremtiden

Banebrydende pionerprojekt. Den hæder får det danskudviklede Stof X med sig på EuroTier i Tyskland til november, hvor stoffet er anerkendt som et DLG Agrifuture Concept – en anerkendelse til produkter, der endnu ikke er på markedet, men tegner lovende og kan blive vigtige for fremtiden. 

Drøvtyggere er ansvarlige for omkring en tredjedel af de globale metan-emissioner. Da metan er en klimagas, der er langt mere skadelig for klimaet end CO2, anses potentialet ved at reducere metanudledningen fra kvægbrug for at være omfattende, og de indtil nu kendte metoder går for langsomt. 
Med ’Product X’ sigter Vilofoss gruppen nu mod at reducere metanudledningen fra kvæg der, hvor metanen dannes, nemlig inde i koens vom, hvor metanogene bakterier, der hjælper koen med at fordøje foderet, danner metan. 

Produkt X er et kemisk stof, som tilsættes foderet, hvorefter det virker reducerer dannelsen af metan i koens vom med 15-30 procent. Stoffet virker ved at hæmme et enzym, som bakterierne bruger, når de danner metan i vommen, men uden at det går ud over omsætningen af foder.

På fodringsdagen i Herning for nyligt blev det nævnt, at det stof, der hidtil er kaldt Stof X, formentlig ikke kan blive godkendt til brug for malkekøer, da en del af det ender i mælken. Derfor er det Stof X, man arbejder med nu, og nu kalder Stof X et nærtstående stof, som ikke indeholder den del, der ender i mælken, og som forventes godt at kunne godkendes til malkekøer. 

Stof X præsenteres på EuroTier af Deutsche Vilomix Tierernährung GmbH.

Et andet klimapulver, Bovaer, der allerede er godkendt, får sølvmedalje på EuroTier.

EuroTier er en stor messe for husdyrbrugere, der løber af stablen i Hannover 15.-18. november.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.