Gylle fra PRRS-positive besætninger kan indeholde virussen og derved være en potentiel smittekilde for PRRS-negative besætninger. Arkivfoto.Af Birgitte Dalgaard, SDU
Ved at blande garvesyre og fluorid i gylle er det lykkes forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet (AU) at uskadeliggøre en stor del af gyllens dårlige indflydelse på miljø og klima.
”Laboratorieforsøg med gylle har vist, at vi kan nedbringe ammoniakfordampning med op til 95 procent og reducere udledning af metan med op til 99 procent, afhængigt af mængden af tilsat garvesyre og fluorid. Som en glædelig og overraskende sidegevinst viser det sig, at samme teknologi nedbringer lugten af gylle betydeligt, svarende til en halvering af lugtindex”, siger professor Henrik Karring fra SDU Chemical Engineering, som står i spidsen for forskningsprojektet ManUREA Technology.
Han tror på, at de står med en teknologi, som på sigt kan revolutionere dansk husdyrproduktions miljø- og klimabelastninger
Forskerne bag har søgt patent på teknologien, som består i at blande garvesyre, som man kender fra rødvin med små mængder af stoffet fluorid, som vi kender fra tandpasta. På sigt er det planen, at stofferne skal indgå i et granulat, som landmanden blander i gyllen.
”Vi skal fortsat optimere teknologien, så den bliver billigere for landmanden at bruge, men vi tror på, at vi står med en teknologi, som på sigt kan revolutionere dansk svineproduktions miljø- og klimabelastninger”, siger Henrik Karring og tilføjer:
”Det er en ”3-i-1”-teknologi, som kan reducere ammoniakfordampning, metan-udledning og lugtgener”.
Mindre ammoniakfordampning
Danmark har efter EU’s NEC-direktiv forpligtet sig til at reducere ammoniakfordampningen betydeligt fordi ammoniak skader natur og skaber luftforurening.
Landbruget står for ca. 95 procent af ammoniakfordampningen og bidrager til udledning af drivhusgasser. En stor del af ammoniakfordampningen og klimagasserne kommer fra gylle.
Forskerne tror på, at deres nye opfindelse vil føre til, at landbruget kan lykkes med at nedbringe erhvervets klima- og miljøbelastning på en nem og effektiv måde.
Prisen skal ned
”Vores laboratorieforsøg viser entydigt et stort potentiale i forhold til at reducere både ammoniakfordampning, udledning af metan og lugtgener”, siger lektor Anders Feilberg fra forskningsgruppen Air Quality Engineering på Aarhus Universitet, som har været ansvarlig for laboratorieforsøgene med svinegylle tilsat garvesyre og fluorid.
Men udover at virke har forskerne også stor fokus på, at teknologien skal være til at betale. Hvis teknologien koster en bondegård, vil landmændene ikke bruge den.
”Inden for landbruget er det en væsentlig udfordring at holde omkostningerne til miljøteknologier på et realistisk niveau. Ren garvesyre er dyrt i store mængder, og derfor arbejder vi blandt andet på at optimere doseringen, så teknologien bliver så effektiv og billig som muligt”, forklarer Anders Feilberg.
Forsøgene med tilsætningsstofferne er foreløbig gennemført med svinegylle, men Anders Feilberg forventer, at det også har effekt på kvæggylle, og det er planen også at undersøge dette.
Før forskerne fandt frem til kombinationen af stofferne garvesyre og fluorid, blev cirka 70 forskellige stoffer undersøgt. Og udover at arbejde med doseringen leder forskerne fortsat efter nye stoffer, som kan booste teknologien.
”Vi har faktisk fundet frem til flere stoffer som har en effekt. Det er vi ved at undersøge nærmere, så jeg vil endnu ikke afsløre noget, men det ser lovende ud”, siger Henrik Karring.
Relaterede artikler
Kommentarer