Stor-mejeri afviser at sætte mælkebørs på pause

Fonterra afviser at suspendere GDT-auktionerne.

Stop auktionerne midlertidigt.

Sådan lød forslaget fra Chris Lewis, formanden for en landbrugsorganisation i New Zealand, Waikato Federated Farmers.

Men nej, det løser ikke problemet med udbud/efterspørgsel, lød svaret fra mejerikoncernen Fonterras globale ingredienschef, Kelvin Wickham.

"Og til dem, der efterspørger at GDT suspenderes; det kommer ikke til at løse udbud/efterspørgsels-ubalancen," skrev Kelvin Wickham på Twitter, skriver Dairyreporter.com.

Med andre ord: Selvom mælkeråvarerne ikke sælges nu, så skal den alligevel sælges på et tidspunkt.

Diskussionen minder derved om debatten om EU's krisestøtte til mælkesektoren. EU yder støtte til privat oplagring af mælkeprodukter. Men varen eksisterer stadig - men skal blot sælges større. Derfor er der måske en kortvarig effekt, mens den langvarige effekt udebliver, lyder kritikken.

Global Dairy Trade blev etableret i 2008 af Fonterra og fungerer som en global platform for salg af en lang række mælkeprodukter: Skummetmælkspulver, smør, laktose og andet.

Arla Foods, Arla Foods Ingredients, indiske Amul, DairyAmerica, franske Euroserum, Fonterra, amerikanske Land O'Lakes og australske Murray Goulburn sælger på GDT.

Der er to auktioner om måneden, og priserne er faldet ved de sidste 10 auktioner.


 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.