Landmænd og konsulenter taler for meget om ydelse og for lidt om bundlinje. Bundlinjen er vigtigere, og måske viser ydelseskontrollens årsopgørelse, hvor ydelsen ikke er steget så meget, som den plejer, netop, at landmænd er ved at få øjnene op for det. Sådan lyder det fra landmand David Pedersen, i slipstrømmen af den debat, der blev affødt af, at ydelseskontrollen viser meget lille gennemsnitlig ydelsesfremgang det seneste år.
Selv har han 315 holstein malkekøer. David Pedersen har for år tilbage selv gjort sig erfaringer med, at omkostningerne steg for meget for at nå de sidste 200-300 kg ekstra ydelse. Dengang satte han mål om 500 kg ekstra ydelse.
»Man kan altid hæve ydelsen med tre gange daglig malkning og ekstra kraftfoder, men det kan være for dyrt«, siger han.
I dag sætter han som mål, at ydelsen vokser med 100 til 200 kg EKM årligt. Hvis det går rigtig godt, hæver han målet og fodrer efter det.
»Ydelsesfremgangen skal ikke komme på baggrund af tryllemidler og kraftfoder, men med almindeligt godt grovfoder og godt management. Så er der også bundlinje i det«, siger han.
Ydelsen i hans egen besætning er det seneste år steget med 200 kg fra 11.700 kg EKM pr. årsko. Det forklarer han ud over det gode grovfoder med, at dyrene bliver insemineret i tide, og at udskiftningen er lidt høj, så det er unge køer, der står i stalden.
Samtidig mener han, at større fokus på digital dermatitis og hyppigere klovbeskæring kan være med til at hæve ydelsen på managementsiden.
Den genetiske fremgang overlader han til Viking at sørge for.
»Viking styrer genetikken, men vi har sagt til dem, at vi vægter høj ydelse, godt temperament, stærke klove og stor volumen«, siger David Pedersen.
Relaterede artikler
Kommentarer