Stort økomejeri vil vokse med 50 pct. i Holland

Stigning i økologisk mælkeproduktion skaber ventelister.

Det økologiske mejeriselskab Eko Holland Melk har meddelt, at det vil optage nye medlemmer i 2017.

Andelsselskabet har i øjeblikket 140 producenter med tilsammen 60 mio. kg økologisk mælk, og selskabet planlægger at optage omkring 40 nye leverandører, hvilket kan bringe dets samlede økologiske mælkemængde op på 90 mio. kg. Det skriver Udenlandske mejerinoter, der udgives af L&F.

Omkring 52 gårde, der har lagt om til økologisk produktion eller planlægger at gøre det, er på venteliste til at levere til FrieslandCampina.

I år har 12 FrieslandCampina-leverandører med en samlet mælkemængde på 7 mio. kg lagt om til økologi; i forvejen har FrieslandCampina 127 økologiske landmænd med tilsammen 50 mio. kg mælk.

I maj meldte Arla, at de satte optaget af økologer på pause, efter de havde fået 70 millioner kg ny svensk økomælk og 150 millioner kg  ny dansk økomælk ind i koncernen frem til 2018.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.