Stort mælkeland øger produktionen markant

Irske mælkeproducenter har haft travlt i malkestaldene i september.

Indvejningen af mælk hos Irlands mejerivirksomheder steg i september med hele 9,4 procent i forhold til samme måned i 2017. Det fremgår af nye tal fra det statslige irske statistikkontor.

Konkret var indvejningen i september 715,6 mio. liter mælk mod 654 mio. liter for et år siden. 60,2 liter mælk blev importeret, hvilket er marginalt højere end september 2017 (58,8 mio. liter).

Stigningen er derfor næsten udelukkende udtryk for en øget indenlandsk mælkeproduktion. 

Den øgede indvejning er især gået til smørproduktion, som er steget med 18,7 procent i september 2018 i forhold til året før.

Forbruget af drikkemælk er faldet med 1,6 procent, som kommer til udtryk i et fald i salget af sødmælk, mens skummet- og letmælk holder samme salgstal som for et år siden.

sbu

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.