Subklinisk mælkefeber giver også syge køer
Alle kender mælkefeber, men hvor mange er egentligt opmærksomme på subklinisk mælkefeber?

Goldfodring har en betydelig rolle når det gælder mælkefeber og subklinisk mælkefeber.

"For hver ko, der kræver calcium i blodet, har man omkring seks-otte andre køer, som har for lavt niveau i calcium i blodet (subklinisk mælkefeber, red.)", fortalte José E. P. Santos, professor ved University of Florida, i et indlæg på årets Kvægkongres.

Hans konstatering blev understøttet af en graf, der viser at fire procent af køerne har klinisk mælkefeber, mens 38 procent har subklinisk mælkefeber. Jo ældre køerne er, jo værre er det.

Mælkefeber kommer kort efter kælvning, fordi niveauet af calcium i blodet falder. Det er udskillelse af calcium til råmælk, som giver faldet i calcium i blodet. Køerne kan ikke følge med til den store mængde calcium, der pludselig udskilles i råmælken. 

Risikofaktorer

José Santos listede en lang række faktorer, som påvirker en øget risiko for mælkefeber:

  • Ældre køer 
  • Flere laktationer 
  • Jersey 
  • Højtydende køer i tidligere laktationer 
  • Tidligere tilfælde af mælkefeber 
  • Højt huld i goldperioden 
  • Lang goldperiode 
  • Genetik 
  • Højt niveau af kalium, fosfor og natrium i foderet 
  • Lavt niveau af magnesium i foderet
  • Overbelægning i goldstalden og kælvningsområdet 

"Nogle af grundene til, at ældre køer har større risiko for mælkefeber, er, at de laver mere råmælk. Derudover udskiller de mere calcium i råmælken.

Førstegangskælveren udskiller 17gram calcium i råmælk, mens ældre køer udskiller omkring 26 gram calcium. Den normale mængde i blodet er 3-4g calcium", fortalte José Sandos. 

Konsekvenser

Der er ikke kun ved mælkefeber, men også ved subklinisk mælkefeber at konsekvenserne for lavt calcium niveau i blodet påvirker koen. 

Calcium har mange vigtige roller i koen. Det er med til at danne energi, opbygge og vedligeholde knogler, og det er med til at sende nervesignaler og få musklerne til at trække sig sammen. 

Immunforsvaret bliver påvirket og fungerer ikke lige så godt. Dette skyldes blandt andet, at antallet af de hvide blodlegemer falder, og de bliver dårligere til at dræbe bakterier og virus. Dette giver øget risiko for sygdom, fx børbetændelse. 

Mælkefeber giver også en øget risiko for mange andre nykælver-sygdomme. 

Mælkefeber kostede 24 køer livet - overraskende forslag førte til løsning Kvæg Tirsdag 5. november 2019 · 10:55

Calcium hjælper med frigivelsen af insulin. Når insulin ikke bliver frigivet, så øges mængden af sukker i blodet, og der er mindre insulin i blodet. Dette er med til at øge mængden af fedt i blodet, hvorved koen har større risiko for at få ketose og fedtlever. 

Mælkefeber påvirker derfor generelt sundheden, økonomien og reproduktionen i besætningen.

Hvad kan man så gøre?

"Giv godt goldfoder", slog José Sandos fast.

Hans bedste råd er at ændre syrebase-niveauet i koen ved at tilsætte mineraler til foderet. 

Ved tilsættelse af klorid i foderet gør man blodet mere surt. Det medføre en lang kaskade af reaktioner i kroppen, hvor koen får frigivet mere calcium fra knoglerne samt optager mere calcium over tarmen. Det øger calciumindholdet i blodet, og det får nyrene til at udskille calcium. 

På den måde gør landmanden koens system klar til, at den ved kælvning udskiller en masse calcium til råmælk. 

Denne forsuring af blodet har også andre effekter end blot at øge calcium og nedsætte risikoen for mælkefeber:

  • Æder lidt mindre før kælvning 
  • Æder mere efter kælvning 
  • Højere ydelse 
  • Færre tilfælde af børbetændelse og tilbageholdt efterbyrd 

José Sandos pointerer, at det er vigtigt, at landmanden ikke giver klorid-tilskud i hele goldperioden, men kun de sidste tre uger. Alternativt kan man give klorid de sidste tre dage, dog kendes effekten på ædelyst og ydelse ikke ved så kortvarig tilsætning af klorid.

Præcis hvor meget klorid, der skal bruges i foderet, er José Sandos ikke helt sikker på:

"Vi ved, at -100 mEq/kg er effektivt, og det er det vi oftest bruger" sagde han.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.