Sunde køer passer sig selv
Ugen på spidsen: Bundlinje er vigtigere end topydelse, og der er penge i sunde køer.

Der er stor forskel på, hvor meget mælk, landmænd producerer pr. arbejdstime. Det er der både gode og mindre gode grunde til. Et set up med malkestald vil naturligvis kræve mere arbejdskraft end malkerobtter osv., men det er nu værd at se på, om der kunne være noget at lade sig inspirere af, hos dem som producerer meget mælk pr. arbejdstime.

På Assendrup Hovedgård, producerer de 600 liter mælk pr. arbejdstime på gården. Det er en hel del over gennemsnittet, som er 341 liter på landsplan.

Det kom faktisk bag på driftsleder Kjeld Christensen, at han lå højt, for han tænker mere på bundlinje end på topydelse. Han lever efter devisen, at en effektiv, rationel drift giver bedre økonomi end en tårnhøj mælkeydelse.

To elever

Han har ansat 2 elever selv om han nok kunne nøjes med en fast mand, simpelthen fordi det kun er lidt dyrere med to elever, men giver større fleksibilitet. Alligevel har bedriften få arbejdstimer sammenlignet med andre. Ydelsen er pæn, men ikke sensationel. 10.700 kg EKM pr. årsko – og racen er RDM.

Hans hovedpointe er sunde køer passer sig selv. Ergo kræver de mindre arbejdskraft.

De røde køers styrke er ikke en meget høj ydelse, men bløde egenskaber. De er nemme at få med kalv og kælver selv.

»En rød ko kan passe sig selv, når den får noget at æde og holdes til malkning på robotterne. Det er en sund race. Vi har lav dødelighed og få yverbetændelser«, siger han.

Når køerne er sunde og passer sig selv, sparer det selvfølgelig arbejdstid, og det er nok ikke begrænset til en enkelt race. Man kunne måske vælge lidt mere efter sundhed, når inseminøren kigger forbi, og indrette stalden lidt mere efter, hvad der holder køerne friske, uanset race.

Indretning

Det er dog mere end sundhed, der gør, at de producerer meget mælk pr. time.

Selv om stalden er 20 år gammel, mener han, at set up’et mindsker tidsforbruget. Malkekøer er i én stald, ungdyr i en anden og kalve i en tredje. Én mand kan drive dem fra den ene stald til den anden. Arbejdsmæssigt er det nemt og sparer en del tid.

Gården er fondsejet, og bestyrelsen bestemmer, hvad han må investere i. Kjeld Christensen ved dog, at når han tjener penge, kan han også bruge penge.

Det har gjort det muligt med nye malkerobotter for nyligt, at de er så meget bedre end de gamle, at han kan sætte flere køer i stalden.

Det næste på ønskesedlen er automatisk fodring og en strømaskine. Det vil også rationalisere arbejdet på bedriften og gøre at der især er mindre arbejde i weekenden.

Faste rutiner

Det er dog ikke alle forbedringer, der koster mange penge. Der ligger også penge i at have helt faste rutiner, så medarbejderne aldrig er i tvivl om, hvad de skal lave hvornår. Et simpelt eksempel: Hvis man ved, at man skal feje tirsdag, så når man det også. Hvis det er en mulighed at udsætte det, når man det måske ikke. En af Kjeld Christensens kæpheste, som er med til at sikre effektiviteten, er, at der er fuldstændig faste rutiner i stalden. Hver ugedag har ud over det daglige nogle særlige gøremål. Dermed bliver både stort og småt gjort og ikke bare udsat på ubestemt tid

»Alle ved, hvad de skal lave hver dag. Det er skrevet ned. Det skal være så simpelt som muligt, så vi minimerer risiko for fejl«, forklarer han.

Der er også kun en type mælkepulver, en type penicillin osv., så man ikke tager fejl. De laver en blanding af mineraler og fedt hver 14. dag og bruger af den i stedet for at blande hver dag. Så er der også mindre risiko for fejl i den henseende. Det betyder, at der sjældent sker noget uforudset.

Læs mere om Kjeld Christensen som er Frontløber i Magasinet Kvæg 8, der lige er udkommet

.

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.