Svensk mejeri lancerer nyt mælkeprodukt: Det er det bedste fra to verdener

Emåmejeriets havremælk er en kombination af skummetmælk og fedtet fra havre.

Emåmejeriet i Småland har udviklet en havremælk, der indeholder netop hvad navnet antyder – havre og mælk. Produktet findes nu på det svenske marked. 

Da Emåmejeriets ejer, Patrik Evertsson, fremlagde ideen om havremælk for halvandet år siden var der ingen interesse for dette produkt.

Nu er situationen en anden, og havremælken er til at finde på hylderne i mejeriet i Småland.

”Denne mælk kombinerer det bedste fra to verdener. Havre har stor sundhedsmæssige fordele, ligesom mælk. Med denne havremælk får man både protein og B12 vitamin.”, forklarer Emåmejeriets ejer, Patrik Evertsson.

Inspirationen til havremælken kommer fra forbrugerne, der har ønsket noget andet end den almindelige mælk, men samtidig falder det heller ikke i deres smag at drikke den rene havredrik.

Derfor fik Patrik Evertsson ideen til et kompromis, hvor mælken har en forholdsvis neutral smag, mens havren trænger mere igennem og samtidig giver produktet en tykkere substans.

Problematisk produktion

Havremælken er lavet ud fra skummetmælk og fedtet fra svenskdyrket havre. Det har dog ikke været uproblematisk at få denne sammenblanding af et urteprodukt og et animalsk produkt til at fungere, siger  Patrik Evertsson.

Det lykkedes dog heldigvis for Emåmejeriet, der nu sælger den nye drik, der har fået navnet ”Gry”.

Patrik Evertsson begrunder navnet med: ”Det er meget positivt at starte dagen med gry.”

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.