Det er muligt at nedbringe det i forvejen faldende forbrug af antibiotika til yverlidelser ved at indføre mere systematik i arbejdet med yversundhed. I nogle tilfælde er det endda muligt at halvere medicinforbruget til yverlidelser.
Sådan lød et af flere budskaber fra Line Svennesen, forsker på Københavns Universitet og Michael Farre, specialdyrlæge og chefkonsulent hos Seges, da Seges holdt webinar om yversundhed.
I forhold til behandlinger handler det grundlæggende om at være godt klædt på med viden om de enkelte køer og kombinere det med viden om koens tilstand samt eventuel tilstedeværelse af bakterier i yveret.
Som et eksempel nævnte Line Svennesen og Michael Farre, at køer med kronisk højt celletal ikke bør behandles med antibiotika eller penicillin med mindre deres almentilstand er påvirket.
»Har koen ved de seneste tre kontrolleringer præsteret et celletal over 700.000 eller haft tre tilfælde af mastitis i samme laktation, så nytter en behandling ikke noget. Så bør man nøjes med smertestillende, understøttende behandling og give koen kode 60 for udsætning«, påpegede Michael Farre.
Man kan vente
En anden form for systematik gælder i forhold til at vurdere tilfælde af mastitis. Er der kun forandringer i mælken eventuelt kombineret med inflammationstegn som hævelse, varme og ømhed ved yveret, kan man med fordel få dyrket en mælkeprøve og afvente svaret. Er koen almenpåvirket bør man dog indlede støttebehandling straks.
»Ved milde og moderate tilfælde er der ikke ringere helbredelse ved at vente 24 timer med at indlede behandling med antibiotika, men ved at vente opnår man den fordel, at man får viden om årsagen til yverbetændelse, og man kan behandle med de rette præparater«, fortalte Line Svennesen.
Hun påpegede, at ved korrekt udvælgelse er det muligt at frasortere op mod halvdelen af behandlingerne, fordi de ikke har nytteeffekt.
Læs mere om mastitis i Magasinet Kvæg, der udkommer i næste uge.
Relaterede artikler
Kommentarer