Tørken bider i nabolande: Folk ringer og græder og siger, de ikke har foder til dyrene
Norge er i undtagelsestilstand, Sverige står overfor massenedslagtninger og Irland ligger hen som Sahara. Tørken har for alvor sat sit præg på foderforsyningen i vores nabolande, fortæller den udenlandske landbrugspresse.

Mens de danske landmænd - og i sær kvægbrugerne - vånder sig over den tørreste sommer i mands minde, og mange er hårdt presset af mangel på foder, er det samme billede desværre gældende i flere af vores nabolande.

Det gælder blandt andet Norge og Sverige, men også den store mælkenation Irland er ramt.

Folk ringer til slagteriet og græder

I Sverige kimes Skövde Slagteri ned af svenske mælkebønder, som mangler foder, og derfor har  brug for akut slagtning, skriver den svenske netavis atl.nu

”Folk ringer og græder, de har ikke foder til deres dyr”, fortæller Anders Kälvelid, indkøbschef for Skövde Slagteri, der må afvise mangle forespørgsler, fordi de nødt til at prioritere egne leverandører på grund af manglende kapacitet.

Slagteriet følger derfor en fastlagt plan: Der er ingen kø for dem, der har planlagt deres slagtning og anmeldt slagtninger som foreskrevet. Dem, der ringer nu, kommer til at vente til januar 2019 med at få slagtet deres dyr.

"Jeg er bange for, at vi snart vil se billeder af, hvordan man slår dyr ned på mælkebedrifterne", siger Anders Kälvelid til atl.nu.

Han påpeger, at tørkens konsekvenser ikke bør lægges på hverken bøndernes eller slagteriernes skuldre.

"Det er op til politikerne og EU at beslutte sig til at give støtte til lægge kød på køl", siger han.

Danish Crowns slagteri i Sverige KLS Ugglarps modtager også mange bekymrede opkald fra husdyrdyrproducenter.

Dog er ingen dyr endnu blevet slagtet på grund af mangel på foder, siger Paul Robertsson, indkøbschef for KLS Ugglarps, til atl.nu. Han mener derfor, at det er for tidligt at tale om en egentlig foderkrise.

Foderkrise i Norge

Også i Norge frygter man, at en omfattende nedslagtning snart vil finde sted, skriver den norske netavis  bondebladet.no

”Der er undtagelsestilstand over hele Norge nu. Tidligere kunne man sende foder fra vores nabolande, men de er i samme situation som os”, siger grovfoderkoordinator Ragnhild Borchsenius fra Norsk Landbrugsrådgiving. 

Lokalformand for Toten Bonde- og småbrukarlag, Per Idar Vingebakken, er blandt dem, som efterlyser en alternativ foderproduktion.

Økologisk mælkeproducent sender 20 ud af 110 køer til slagtKvæg 6. juli · 14:51

”Der vil komme en enorm nedslagtning henover efteråret. For at reducere den, det vi kan, må vi producere foder ved hjælp af andre metoder.

Vi må få frigjort de arealer, vi har. Hvis kornet kan slås og presses til foder, så kan vi dyrke nyt foder”, siger Per Idar Vingebakken. 

Desuden påpeger Ragnhild Borchsenius, at landmænd med skadede afgrøder kan høste til foder.

35 dage uden regn: irland er Som Sahara 

Irske mælkebedrifter står også i en presset situation, som følge af en lang tørkeperiode.

”Landmænd fodrer for tiden med deres vinterfoder til 2019. Her er som i Sahara-ørkenen i øjeblikket”, forklarer formand for den irske mejerileverandørsammenslutning ICMSA til den irske netavis agriland.ie

Mælkeproducent Maurice Walsh fra Mitchelstown i Irland, fortæller at mange af hans græsarealer har en vækstrate på nul.

”De irske landmænd fodrer med ensilage, simpelthen for at holde deres dyr levende”, siger Maurice Walsh. 

Maurice Walshs køer spiser ca. 17 kg tørstof pr. dag, og over halvdelen af ​​indtaget kommer fra indkøbte fodermidler, der udfodres i malkestalden.

Resten af ​​deres daglige fødebehov kommer fra den smule tilgængelig ensilage, der er tilbage på urørte folde.

"De spiser kun ca. 1-2 kg græs, fordi græsset simpelthen ikke er der", siger Maurice Walsh, der har reduceret sin besætning med 10 procent fra 100 køer til 90.

ICMSA-formanden opfordrer alle leverandører til at støtte deres mælkeproducenter - mentalt og økonomisk - indtil situationen er blevet bedre.

"Regeringen skal også udvikle en national beredskabsplan for at støtte landmænd i krisesituationer forårsaget af ekstraordinære vejrforhold", konkluder formanden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.