Tørkeramt landmand: I andet slæt skulle der syv hektar til at fylde vognen

Claus Fenger svarer på denne måneds spørgsmål til landmandspanelet i Magasinet Kvæg, som udkommer på mandag. Læs alle fire landmænds svar i magasinet.

Hvordan påvirker tørken din bedrift?

 

Claus Fenger, Vejlskovgaard, Odder, driver 310 hektar - ingen vanding:

"Vi kan ikke vande én eneste hektar ud af de 310, som vi driver. Så jeg kan ikke gøre andet end at se til, mens afgrøderne tørster.

Første slæt var hæderligt, og vi håbede at snitte andet slæt græs før en regnbyge, så det kunne skyde igen. Men regnen kom aldrig, så vi ensilerede stænglerne. Nogle steder skulle vi køre over syv til otte hektar for at fylde vognen op.

Heldigvis har vi kunnet købe 40 hektar græs på roden hos en kollega og har tilmed selv mere græs i år, end vi plejer. Vi har også en fornuftig beholdning af græs fra 2017, så jeg er ikke på randen af panik.

Majsen er aldrig set bedre end nu, men på vores tynde jord frygter jeg, at den snart mangler vand.

Får vi ikke nedbør i løbet af juli måned, må jeg i gang med kreative løsninger i august. Det ligger ikke lige for at slagte køer, men det ægrer mig, at tørken driller nu, hvor mælkeprisen er stigende."

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.