Tag første slæt græs 2-4 dage tidligere end normalt
Prisen på tilskudsfoder stiger formentlig med udsigt til at mange mælkeproducenter går over til non-gmo foder sidst på året. Sats derfor på høj fordøjelighed i slætgræsset, lyder anbefalingen fra kvægrådgiver.

Når årets første græsslæt skal hentes hjem, formentlig omkring 15.-20. maj, gælder det om at høste græsset lidt tidligere end normalt for at få græs hjem med en høj fordøjelighed.

Sådan lyder anbefalingen fra Torben Hedegaard, kvægrådgiver hos SAGRO.

Tilskudsfoder stiger nok i pris

"Langt de fleste mælkeproducenter kommer til at gå over til non-gm foder sidst på året, og dermed er der risiko for, at der kommer et prispres på indkøbt tilskudsfoder. Jeg har allerede hørt, at landmænd ikke kan få lov til at lave en længere kontrakt på rapskager.

Derfor gælder det om at opnå en så høj grovfoderandel som muligt og få så meget grovfoder som muligt gennem køerne.

Det skal man være opmærksom på for især første slæt, som jo normalt giver en stor andel af det samlede græs-udbytte - og også i de følgende slæt, der skal opfodres til malkekøerne, skal man fokusere på høj fordøjelighed", fortæller Torben Hedegaard.

Hos den vestjyske rådgivningsvirksomhed blev der af 1. slæt i 2019 taget 350 analyser, og de viste følgende tal i gennemsnit for kløvergræsensilage (i parantes gennemsnitstal for hele landet for 1. slæt 2019):

  • Tørstofprocent: 33,5 (33,3)
  • FK, organisk stof: 79,8 (78,9)
  • MJ/kg tørstof: 6,42 (6,28)
  • Proteinindhold i procent: 15,5 (14,8)

Gå efter højere fordøjelighed

Den viste kvalitet er et gennemsnit, som dækker over nogen variation. Men tallene viser, at de vestjyske mælkeproducenter havde en ganske fin høst af god kvalitet sidste år.

"I år mener vi på baggrund af de forventeligt stigende priser på tilskudsfoder, at mælkeproducenterne bør gå efter en FK org. stof på 80-81, svarende til et energi-indhold på 6,5-6,6 MJ/kg ts, med henblik på at opnå en større samlet grovfoderoptagelse end sidste år. Målet for tørstof bør være mellem 33 og 35 procent", uddyber Torben Hedegaard.

Han vurderer, at det er mål, som kan nås for alle typer græsblandinger.

For at opnå den ønskede kvalitet vil det være nødvendigt at rykke slættidspunktet nogle få dage frem. Helt konkret skal 1. slæt tages omkring 2-4 dage tidligere, end man normalt ville gøre det.

"Man taber lidt udbytte i 1. slæt, måske 300-500 FEN pr. hektar, men de kommer jo igen i 2. slæt", pointerer Torben Hedegaard.

Friskgræsanalyser fra seks slætmarker

Værktøjerne til at ramme det optimale slættidspunkt er som altid at tage udgangspunkt i, hvordan græsvæksten forløber, og med et godt øje til slætprognosen.

Derudover vil SAGRO i år en gang ugentligt udtage friskgræsanalyser fra seks forskellige slætmarker og offentliggøre resultaterne.  Første klipning bliver mandag 4. maj. Det vil være med til at give et pejlemærke for, hvor hurtigt græsset udvikler sig.

"Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i sin egen græsblanding, og er opmærksom på at fx en blanding med rødkløver, rajsvingel eller strandsvingel bliver færdige ca en uge før end almindelig hvidkløverblanding. Så man skal altså ikke bare køre, når naboen kører.

Det vil nok også være en god ide at kigge på sidste års kvalitet og sammenholde med målet for 2020", siger Torben Hedegaard.

Såfremt der kommer frost tæt på slættidspunktet midt i maj opfordrer han til at vente til mindst 2-4 dage efter nattefrosten med at tage slættet og ensilere, fordi sukker i græsset ophobes i frostvejr og måske rammer 25 procent.

"Sukkerindholdet skal kunne nå at komme ned på et normalt niveau igen, så der ikke bliver problemer med gæring og varmedannelse i ensilagen, når man åbner for stakken", forklarer han.

ENSILERINGSMIDLER OG LAGKAGEPRINCIP

Torben Hedegaard påpeger, at ensileringsmidler kan være udmærkede at anvende i visse situationer. Det gælder fx hvis landmanden tager hul på ensilagen kort tid efter den er lagt i stak på grund af foderknaphed. Eller hvis der er tale om en stak med stor overflade.

"Der er mange gode ensileringsmidler på markedet, men det vigtigste er at sørge for at bruge et ensileringsmiddel, der indeholder heterofermentative mælkesyrebakterier, som sikrer at der bliver dannet eddikesyre, så kvaliteten af ensilagen vil holde sig stabil, når den bliver åbnet", understreger konsulenten.

Han anbefaler også, at de mange landmænd, der benytter sig af lagkageprincippet ved ilægning i silo, altså først slæt nederst og defter anden og måske et tredje slæt, er opmærksom på få ensartet længde og højde på stakken, så det ensilage, man tager ud af stakken, er stabil og af ensartet kvalitet.

Husk, at den nederste ensilage i stakken bliver komprimeret temmelig meget, op til 25 procent ekstra, og det skal man tage bestik af ved opmåling af fodermængden.

"Sørg også for at få taget en mineralanalyse af første slæt. Det er et betydende slæt, som skal bruges til malkekøerne, og så er det godt at kende mineralindholdet", anbefaler Torben Hedegaard.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.