Tag godt imod kvierne når de kommer hjem fra sommergræs

Af Naja Christensen Thomsen, Praktikant, KvægrådgivningDanmark

Inden ganske længe skifter vejret og de kvier der har været på engen, skal atter retur i stalden og blandes med dem, som har gået i stalden sommeren over. Derfor er der lige nu en oplagt mulighed for at få gået stalden, foderrationen mv. igennem, inden stalden er helt fyldt, så kvierne tilbydes de bedste rammer til den kommende vinter.

Fokus på stalden

Hvis ikke stalden har været i brug i sommerhalvåret, er det en helt klar fordel at få gået mekanikken igennem før kvierne komme hjem fra græs. Der kan være en skraber der har sat sig fast, vandkar eller drikkekopper hvor vandforsyningen driller eller trænger til en rengøring, det kan også ske gardinerne eller lysforsyningen trænger til en gennemgang eller vask så dyrene tilbydes de bedste lys og luftforhold når mørket og fugtigheden trænger sig på. I ungdyrstalden eller et andet sted på bedriften skal der også til enhver tid være en ledig sygeboks eller mulighed for at etablere en sygeboks til ungdyrene.

Hudpleje

Fra den 1. juli i år, er kravet om adgang til hudpleje for både kalve (indtil 6 måneder) og ungdyr (fra 6 mdr. og frem til kælvning/slagtning) trådt i kraft. Det betyder, for alle dyr i de to aldersgrupper, uanset staldens alder, at dyr der er opstaldet i grupper af tre dyr eller flere, skal have adgang til at kunne udføre hudpleje. En stationær børste er tilstrækkelig, men en roterende børste har bedre forudsætninger for at udføre en optimal og dybdegående hudpleje. Placering af børsten skal til enhver tid passe med højden af ungdyrene, hvilket sikres med korrekt holdinddeling efter størrelse og ikke nødvendigvis alder. Dyrene er flittige brugere af kostene og da de altid skal være funktionsdygtige, er det vigtigt at skifte kostene ud før de er slidt helt i bund. 

Lys

Ifølge lovgivningen skal der være en lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at kreaturerne til enhver tid kan tilses. Desuden skal den kunstige belysning i stalden i perioden 1. november til 1. marts dæmpes til højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6. Hertil følger en række anbefalinger for den mest optimale lysperiode afhængigt af produktion og alder.

Når vi taler lys i en stald, er det minimum 200 lux i øjenhøjde for dyret, prøv at teste i din egen stald, din mobil kan sikkert komme med et bud på det.

Kvier udsat for minimum 12 timers lys dagligt igennem deres opvækst, kan have tendens til tidligere at komme i brunst ift. kvier, der kun har været udsat for en naturlig dagslængde. Den anbefalende dagslysperiode for kvier er derfor 12-16 timer. Med stigende strømpriser kan det være nærtliggende at slukke tidligere for lyset, men inden du gør det, kan du med fordel tjekke om der er mere besparende lyskilder på markedet, sådan der ikke behøver reduceres helt så meget i andelen af lyse timer i stalden. 

Luft

Typisk vil fugtigheden i åbne stalde ligge mellem 50-70 pct. i varme perioder og 60-90 pct. i kolde perioder. Ved en luftfugtighed over 50 pct. vil temperaturen føles højere end den reelt er. Ved 70 pct. luftfugtighed føles en temperatur på 21° C reelt som 23,2°C - og det ses altså nogle steder. En høj relativ fugtighed i kombination med en høj temperatur, som kan opstå i lukkede stalde, gør det umuligt for kvæg at afgive deres varme til omgivelserne. Det vil typisk være i de situationer hvor ungdyrene holdes i mindre lavloftede stalde, hvor det kan give problemer med luftudskiftningen. Øg derfor luftudskiftningen, enten med det gamle ventilationsanlæg, eller fjerne nogle vinduer og evt. sæt en ventilator ind til at give noget cirkulation i staldrummet. Kvier der kommer langhårede hjem fra engen kan med fordel klippes over ryggen så de hurtigere adapterer til det nye miljø.

Det er dog vigtigt at understrege at der er tale om luftudskiftning og ikke blæsevejr. Undgå lufthastigheder på mere end 0,2-0,5 m/s, da det fremkalder en øget afkøling af dyrets overfladetemperatur, hvilket ikke har interesse i vinterhalvåret.

Kloveftersyn

Når kvierne kommer retur fra sommergræs og tilbage til den hårde beton eller dybstrøelsen, er det en oplagt mulighed til at få foretaget det lovpligtige kloveftersyn. Selvom sommeren har været tør og sandsynligvis øget sliddet på klovene, kan der også være kvier som har gået på mere våde arealer, og som har slidt mindre på klovene. De bør især efterses og beskæres, sådan at de går rundt med den rigtige klovlængde og -hældning og ikke belaster kroppen uhensigtsmæssigt.

Holdinddeling

I løbet af sommeren er der nogle kvier der er gået fra at være gennemsnitlige til at være blevet de største i flokken og omvendt har nogle haft svært ved at tage sig på det græs sommeren har budt på eller har været særligt plaget af orm og parasitter, og er dermed blevet undermålere i flokken. Ved at holdinddele dyrene efter vægt og ikke alder, undgår undermålerne at skal konkurrere med kvier på 50-100 kg. mere end sig selv, og der er langt større sandsynlighed for at dem med de sværeste betingelser indhenter det tabte. De kilo dyrene taber sig ude i marken kan forventes at koste op imod en firedobling at lægge på dem igen.

Hvilket er den ene udfordring ud af flere. Viser det sig de ikke er i stand til at nå og kompensere den manglende vækst rettidigt, vil det kunne betyde at storrace kvien ikke opnår en vægt på omkring 350 kg. og Jersey 200 kg. ved 15 måneders alderen hvor det er optimalt at lægge en kalv i dem, for at nå en kælvningsalder på 24 måneder. Lykkedes det ikke, vil det enten betyde at alderen ved første inseminering øges eller at kvien bliver for lille ved kælvning og ikke opnår den ideelle kælvningsvægt på hhv. 620 og 420kg. Det vil præge slutkoen, som vil blive en malkeko med for lille en volumen til at præstere optimalt i laktationen. Tag derfor hånd om undermålerne hurtigst muligt så de får de bedste betingelser for at nå og indhente deres jævnaldrende.

• Gennemgå staldens mekanik, vandforsyning mm. før stalden fyldes af dyr. 
• Kalve og ungdyr skal have adgang til at udføre hudpleje. 
• Lys i stalden sikrer arbejdssikkerhed og har positiv indflydelse på brunsten.
• Sikr god luftgennemstrømning så smittepresset holdes på et minimum.
• Giv kvierne et kloveftersyn og opnå en optimal klovlængde og -hældning.
• Inddel kvierne efter størrelse og ikke alder, så undermålerne får de bedste betingelser for at indhente det tabte. 

Overforsyner du kvierne med protein? 

Der er hen over efteråret sat fokus på kviernes foderration, og hvorvidt der er potentiale til, på landsplan, at optimere på proteintildelingen iblandet ungdyrene. En opgørelse lavet med baggrund i kvægnøglebesætningerne, viser at kvierne overforsynes ca. 20% ift. råprotein normen. Det gælder både for storrace og Jersey besætninger. 

De senere år har der været lavet forsøg med proteintildelingen til kvier fra et tidligt stadie og helt frem til kælvning hvorefter deres ydelse er fulgt et stykke ind i laktationen, for evt. at finde ud af om en given proteintildeling allerede på et tidligt alderstrin kan have effekt på ydelsen ved en senere alder. Efter disse studier er foretaget, tegner der sig et billede af, at en råprotein overforsyning målt ud fra normen ingen gavnlig effekt har på kvierne. Det betyder derfor at der kan ligge et uudnyttet potentiale til at reducere proteintildelingen iblandt ungdyrene på din bedrift. 

Men hvordan og hvor meget?

Kvierne er oftest inddelt i flere hold og hvis der til hver aldersgruppe skal sammensættes og blandes en ration alene til et hold, begynder det at knibe med praktikken og meningen med at forsøge at reducere et sted, som måske udmønter sig i et øget tidsforbrug et andet sted. Det har ingen interesse, men dette kan alligevel være en anledning til at ryste posen og finde alternative løsninger til at få sammensat flest mulige og optimale kvierationer. Det kan være at selv meget små korrektioner kan få en stor betydning for måden foderet fordeles iblandt dyrene og bundlinjen. 

Før stalden er fuld af kvier og det atter er vanen der tager over, er du nu du skal komme din kvæg- eller byggerådgiver i forkøbet for at sikre dig, at du og kvierne går en vinter i møde hvor de muligheder, som ligger lige for fødderne, er vendt og udnyttet til fulde. Det gør både arbejdet lettere, sjovere, måske endda mere sikkert og det vil forhåbentligt kunne ses på resultaterne.