Tang kan blive et interessant fodermiddel til blandt andet kvæg.Foto: Arkivfoto.Tilsætning af tang i kvægfoderet er af flere internationale forskere blevet anerkendt som en vej til at reducere metanproduktionen i større eller mindre omfang.
Men kan tang også bruges som fodermiddel?
Det har et hold forskere fra det hollandske Wageningen Universitet set nærmere på.
De har analyseret den kemiske sammensætning af seks forskellige tangarter via 13 prøver. Forskerne undersøgte brune, røde og grønne tangarter og fandt stor variation afhængig af eksempelvis tidspunkt for høst, geografiske påvirkninger og miljøfaktorer. Tangarterne blev høstet ved kysterne i Irland, Skotland og Frankrig.
Store variationer på næringsindhold
De kemiske analyser viser store spænd på indholdet af råprotein, stivelse og aske. For råprotein varierede indholdet fra 45 til 248 gram pr. kg tørstof. For stivelse blev variationen målt til 351 til 691 gram pr. kg tørstof, imens der for aske blev målt 173 til 445 gram pr. kg tørstof.
Analyser af de røde og grønne tangarter viser et aminosyreindhold på op til 265 gram pr. kg tørstof.
De seks tangarter var den brune art Saccharina latissima, Laminaria digitata og Ascophyllum nodossum, den røde art Palmaria palmata og Chondrus crispus og den grønne art Ulva lactuca.
S. latissima, L digitata, P. palmata og U. lactuca havde en højere maksimal gasproduktion end lucerne, men lavere end sukkerroemasse.
Baseret på proteinindholdet og aminosyremønsteret, ville P. palmata og U. lactuca være værdifulde proteinkilder til drøvtyggere.
Fermenterbarheden af L. digitata, S. latissima og P. palmata indikerer, at disse tangarter kan have en højere næringsværdi hos drøvtyggere. Det høje askeindhold i alle tangarter hæmmer dog brugen af ubehandlet tang til både drøvtyggere og enmavede dyr.
Forskerne konkluderer derfor, at tangarterne skal bearbejdes, før de kan anvendes som fodermiddel.
Relaterede artikler
Kommentarer