Tjekliste giver masser af gode råd til bekæmpelse af corona

Hvordan mindskes risikoen for smitte med corona på et landbrug? Dyrlæge giver her en række gode, brugbare råd.

Der er de helt gængse råd: Bliv hjemme, hvis du føler dig syg, hold afstand og sørg for at spritte eller vaske hænder ofte.

Men hvordan forener man corona-påpasselighed med hverdagen på et landbrug.

Det giver dyrlægene hos Skovbjerg DyrlægeTeam et bud på i sit nyhedsbrev.

plads og forskudt arbejde

  • Planlæg arbejdet, så ansatte kan arbejde med en afstand imellem sig.
  • Begræns antallet af medarbejdere i små rum og overvej at ensrette ruter i staldene, hvis medarbejderne skal passere tæt forbi hinanden.
  • Brug visir eller mundbind hvis det ikke er muligt at holde afstand.
  • Undgå kontakt mellem forskellige hold af medarbejdere
  • Undgå at dele redskaber og værktøj
  • Hold møder udendørs med afstand
  • Hold pauser forskudt

Når der kommer gæster

  • Stil håndvask og håndsprit til rådighed for ansatte, gæster, leverandører, chauffører med flere.

Gør mere rent

  • Det er netop nu, at der skal strammes op på rengøringen på bedriften.
  • Sæt sprit op ved kontaktpunkter herunder eksempelvis dørhåndtag, kaffemaskine, toiletfaciliteter, computer osv.
  • Rengør fælles udstyr - eksempelvis læssemaskiner og traktorer.
  • Rengør overflader som er blevet brugt af besøgende servicepersonale.

Når smitten indtræffer

Skulle én eller flere på arbejdspladsen blive smittet med covid-19, gælder det om at informere alle hurtigst muligt. Giv også information om konstateret smitte til besøgende, herunder chauffører og håndværkere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.