Topudbytte på 19.000 FE i første år med foderroer - nøglen er omhu

Tidlig såning i et godt såbed, rettidig ukrudtsbekæmpelse, udlægning af afgasset gylle i juni og skånsom optagning i tørvejr gav topudbytte på Mosegaarden. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet KVÆG nr. 1/2017.

Skal det gøres, så skal det gøres ordentligt.

Det synes at have været mottoet hos Henrik Hosbond Pedersen på Mosegaarden nær Skivum, da han efter en ringe majsavl i 2015 med 5.000-6.000 FE pr. ha besluttede sig for at prøve med roer i 2016.

For i dag, hvor de 10 hektar med KWS-sorten Jaquelina er taget op, kan udbyttet også gøres op: 19.000 FE pr. ha svarende til 87,5 ton med en tørstofprocent på 25.

»Jeg havde forventet et højere udbytte end de 10.000 FE pr. ha i majs, som vi plejer at kunne dyrke i normale år, og jeg ville have været stolt, hvis vi havde nået 15.000 FE pr. ha. Men vi må så også sige, at roerne er blevet passet,« konstaterer han.

Det præcise udbytte kender han, fordi der er vejet et læs med fuld tank på broderens Thyregod T7 med oppelhjul og integreret aftopper og derefter talt læs.

Broderen er Henrik Hosbond Pedersen, der driver maskinstationen Henriks Markservice og foruden at tage roerne op også har sået dem i starten af april med en Horsch Maestro præcisionssåmaskine med placering af ca. 40 kg N i form af 21-7 som startgødning.

Så har han også udført en ret speciel opgave mere i roerne, som vi vender tilbage til.

Netop den tidlige såning tilskriver Preben Hosbond Pedersen en god del af æren for successen. På egnen blev der også sået roer en måned senere, og der skulle der køres mere end dobbelt så langt som på Mosegården med optageren for at få en tankfuld ’pastinakker’, som han med et smil kalder den sene avl.

Der er gjort noget ud at få lavet såbed med to harvninger med en Väderstad NZ-såbedsharve på den forårspløjede og pakkede jord, for roerne sås øverligt, og et jævnt og ensartet såbed lønner sig
både i ukrudtsbekæmpelsen, og når roerne skal toppes af ved optagningen.

Her ses slangeudlægningen i diset vejr med udsigt til regn. Plejesporene er anlagt med Maestro-såmaskinen og giver plads til standard dækmontering på både traktor og gyllevogn. Der
er sået 10 procent ekstra frø i naborækkerne. Foto: Arne Gejl, Stroco-agro

 

Plejespor til gyllevogn

Preben Hosbond Pedersen har sprøjtet tre gange mod ukrudt.

»Jeg synes ikke, det har været sværere end med majs. Men roemidlerne bruges i så små mængder, og det varer så længe, inden de lukker rækkerne, at manglende rettidighed kan koste mere i roerne end i majsen,« vurderer han.

I debutåret sprøjtede han ikke mod svamp, men det vil han gøre i år, for der var faktisk tegn på svampeangreb i efteråret 2016.

En tredjedel af roerne er lagt på en asfaltplads og dækket med ensilagenet. De fodres op nu.

Resten er lagt i kule. Da de er taget skånsomt op med oppelhjul og i tørvejr omkring 1. november, er de
pænt rene, og derfor forventer Preben Hosbond Pedersen, at de kan samensileres med roepiller eller græsensilage uden yderligere rensning.

I alt har roerne fået 210-220 kg N samt ekstra K.

Men en del af gødningen er tilført på en ret speciel måde. Der er nemlig lagt tynd afgasset gylle ud i roerne med en PG20 med 24 meter slangebom på en diset dag midt i juni, lige inden roerne lukkede rækkerne, svarende til ca. 18 ton pr. ha.

Gyllen blev lagt ud om formiddagen, og om eftermiddagen kom regnen. Der var anlagt plejespor ved såningen med plads til normal dækmontering på både traktor og gyllevogn, og efter en lille måneds tid kunne småskaderne på forageren ikke længere ses.

»Roerne har først for alvor brug for næring i august, hvor de sparker til den, men har de ikke haft noget at leve af som små, så bliver de jo heller ikke store. Så det bliver måden at gøre det på fremover,« konstaterer Preben Hosbond Pedersen.

Han vurderer, at der godt kunne have været brugt alm. gylle, hvis der var blevet radrenset lige efter udlægningen.

Mere fedt i mælken

Køerne får tre FE i roer fordelt på de to daglige fodringer og har som ventet kvitteret med et godt halvt procentpoint mere fedt med en stigning fra 4,3-4,4 til 5,1, da fedtet toppede.

Dertil kommer også en stigning i proteinprocenten.

Det har været og er fortsat et mål at køre endnu mere hjemmeavlet grovfoder i gennem køerne, og det er også sket med roerne, hvor andelen er øget med et par FE til 16-17 FE i alt inkl. hjemmeavlet korn, da roerne har fortrængt en smule korn og majsensilage i foderplanen. Derved udgør den indkøbte mængde foder kun 4-4,5 FE pr. ko pr. foderdag.

En strategi fremover for at øge roeandelen kan være at lave fire slæt i stedet for fem slæt græs for at få en lidt grovere kvalitet. Det har Preben Hosbond Pedersen set virke et andet sted.

Hans egen erfaring er, at med den nuværende fodring kniber det for køerne at holde til mere end end tre FE dagligt i roer.

»Der er bestemt en positiv bundlinjeeff ekt ved roer, men jeg har ikke decideret regnet på den,« slutter han.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.