Træder i kraft i dag: Tarme og t-bones forbedrer indtjeningen

I dag, onsdag, træder nye BSE-regler i kraft i EU, der betyder, at blandt andet Danmark igen må sælge og slagte t-bone fra kvæg ældre end 30 måneder.

"Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at få gennemført. De nye regler gælder kun lande med samme status som Danmark, mens lande med en større risiko, som Tyskland og England, stadig hører under de gamle regler," siger Anne Nielsen, formand for Kvægbranchens Fællesråd.

Lovændringen betyder også, at for første gang i 15 år får branchen lov til at bruge tarmsættet fra slagtekvæg.

"Der har ikke været noget system til at arbejde med tarmsættet i 15 år, så vi starter fra bunden med at sætte en produktion i gang. Eventuelt kan de bruges til dyrefoder eller biogas," siger Anne Nielsen.

Lovændringen betyder ikke alene, at et nyt marked åbner sig, men også, at slagterierne kommer til at spare rigtig mange penge.

"Arbejdsgangen bliver nemmere på slagterierne, når der ikke skal fjernes så meget risikomateriale. Det har kostet branchen mange millioner, at så store mængder af dyret skulle sendes til destruktion hos Daka, " siger Anne Nielsen.

Hun er ikke i tvivl om, at de nye regler også kommer de danske landmænd til gode:

"Vi kommer til at bruge meget mere af dyret, og jo mere vi bruger, jo bedre bliver det. Med tiden vil det betyde, at danske landmænd får en større afregning for deres dyr,” siger Anne Nielsen.

Hun har dog ikke et konkret bud på, hvor meget større afregningen bliver.

Der er stadig forbud mod at bruge hovedet og rygmarv fra dyr over 12 måneder. På nuværende tidspunkt får lovændringen betydning for 20 EU-lande.

Forbuddet kom i kølvandet på det store udbrud af kogalskab i England i 1990’erne, og frygten var, at sygdommen blev overført til mennesker og andre dyr, gennem køernes knoglemarv og hjerner.

Siden 2011 har Danmark haft status som et land med en ubetydelig smittefare. Derfor har Kødbranchens Fællesråd i årevis deltaget i kampen for en lempelse af reglerne i EU for lande med samme lave status som Danmark.

Anne Nielsen forklarer, at forbuddet mod brugen af tarmsættet også var en konsekvens af frygten for spredningen af kogalskab.

"Vurderingen var dengang, at man ikke vidste om sygdommen også kunne findes i kvægets fordøjelsessystem. Fordi det blev vurderet, at der var en risiko, så valgte EU både livrem og seler og forbød brugen af det, " siger Anne Nielsen.