Tre gode råd til at få slætgræs af topkvalitet i hus
De senere år er græskvaliteten i 1. slæt gradvist blevet bedre, fordi kvægbrugerne har haft et større fokus på at få det taget til tiden, mens fordøjeligheden er god. For nogle vil fokus i år være på at bjærge flest mulige kg tørstof til et tomt lager.

Af Mie Riis, kvægbrugskonsulent, LMO Kvæg

Aktuelt er græsmarkerne meget forskellige. Nogle står i knæhøjde, mens andre kun lige er kommet fra start; nogle fik både gylle og kunstgødning inden martsregnvejret satte ind, mens andre først har fået perlerne opløst i weekenden.

De senere år er græskvaliteten i 1. slæt gradvist blevet bedre, fordi kvægbrugerne har haft et større fokus på at få det taget til tiden, mens fordøjeligheden er god.

For nogle vil kvaliteten i år ikke være det væsentligste, men snarere et kompromis, hvor målet er at få bjærget flest mulige kg tørstof til nogle næsten ikke-eksisterende grønne lagre.

Så for den enkelte bedrift kan der være bevidste afvigelser i græsstrategien, og markplanen 2020 bør allerede nu tages med i overvejelserne for igen af kunne stabilisere grovfoderforsyningen.

1. Analyser prøve 7-10 dage før slættidspunkt

I skrivende stund meldes om køligere vejr, som ikke giver gode vækstbetingelser for græsset. Det er derfor usikkert, hvornår vi kan forvente at græsset skal slås.

Vores oplevelse er, at når der sættes mål for den ønskede græskvalitet, så kan vi også ramme den kvalitet i stakken, hvis vi analyserer en friskgræsprøve fra den mest dominerende mark 7-10 dage før forventet slættidspunkt. Prisen på analysen svarer til 1-5 kr. pr ko, og det er således en billig måde at begrænset forbruget af indkøbt foder.

Den første græsanalyse her i huset blev taget i uge 17 for at se, om græsset kunne tages sammen med grønrugen.

Selvom græsset stod i godt 40 cm højde, så var fordøjeligheden stadig 86,6 procent, og med et sukkerindhold på 21,6 procent, så den kan fint stå lidt endnu, da fordøjeligheden den kommende uge sandsynligvis vil reduceres med mindre mere end 2 procentpoint om ugen.

Når varmen kommer, vil den sænkes 3-3,5 procentpoint om ugen.

Når der styres efter kvaliteten, så er det vigtigere med 3-4 dages tørvejr, når fordøjeligheden nærmer sig målet, end at opnå de sidste foderenheder.

Mælkeproducent regner med senere første slæt - og lidt lavere udbytte end sidste årKvæg 30. april · 11:56

2. Græsblanding

Kombinationen af det dominerende areal og den dominerende græsblanding styrer slættidspunktet og -vinduet, men vær særligt opmærksom på blandinger med strandsvingel (36, 37, 49 og 50).

Strandsvingel mister meget hurtigt fordøjelighed kort inden skridning. En høj kløverandel kan til gengæld udsætte slættidspunktet, da vi her kan tolerere en lidt lavere fordøjelighed uden at gå på kompromis med foderoptaget og mælkeydelsen.

Vær opmærksom på, at Seges i år ikke udtager stikprøver af de forskellige græsblandinger til præsentation på landbrugsinfo.dk.

Dine egne resultater er naturligvis altid mere retvisende for lige netop de forhold, som gør sig gældende på din ejendom, og det lokale kvægkontor kan udtage og sende prøverne for dig, men du kan også selv udtage græsprøverne og indlevere dem efter aftale.

3. Snitlængde og indlægning

Græs med en fornuftig tørstofprocent skal snittes med kort snitlængde (15-20mm). Nogle synes, at det begrænser kapaciteten på snitteren, men den positive tilgang er imidlertid, at det giver lavere indlægningshastighed og længere sammenkøringstid, hvilket øger pakningsgraden.

En øget pakningsgrad har positiv betydning for den samlede silokapacitet og i særdeleshed ensileringsprocessen, som resulterer i bedre ensilagekvalitet og reduceret tab.

Sørg for, at der bliver kørt i stakken (gerne med egen traktor) i minimum en halv time efter endt indlægning, så også det øverste lag bliver komprimeret tilfredsstillende – timeprisen kan sagtens retfærdiggøre det reducerede spild, der er ved at skulle frasortere og kassere foder efterfølgende.

Spørgsmål til din strategi

Har du styr på taktikken for græsset i år og med fokus på næste sæson? Går du efter flest mulige kg tørstof eller en fordøjelighed på 80 procent i 1. slæt? Er det i år, at du laver elektronisk udbytteregistrering på markniveau?

Har du taget stilling til, hvornår græsset skal udtages fra siloen igen? Passer det sammen med eventuelle andre slæt, som skal ovenpå? Skal der lægges en lille stak 1. slæt, som der kan tages hul på med det samme, mens den store stak får lov at ensilere ordentligt?

God græshøst, når du har taget aktivt stilling til strategien og taktikken.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.