Trist udvikling: Flere kvægbesætninger er blevet smittet med salmonella siden 2015

Der er Salmonella Dublin i 9,7 procent af de danske malkekvægbesætninger, men cirka 14 procent af de danske køer står i besætninger med Salmonella Dublin. Sådan er det, fordi bakterien forekommer mere i større besætninger end i mindre besætninger.

Ifølge tal fra Seges stod 14 procent af køerne 1. januar 2020 i besætninger med Salmonella, og det svarer til niveauet 1. januar 2011. Fra 2011 til 2015 faldt niveauet og nåede sit laveste 1. august 2015, hvor 8 procent af køerne stod i besætninger med Salmonella Dublin. Siden er det altså steget igen.

Ser man på andelen af besætninger, der har Salmonella Dublin, var det 10 procent i 2011, og det er det også i dag. I mellemtiden har niveauet været nede på 6-7 procent – lavest i 2015.

Går man helt tilbage til 2002, lå niveauet for inficerede malkekvægbesætninger tæt på 25 procent. Tallet faldt næsten uafbrudt, indtil det nåede de nævnte 6-7 procent i 2015, men siden har tendensen været opadgående.

Strukturudvikling

Ifølge Erik Rattenborg, dyrlæge hos Seges kan strukturudviklingen være en af årsagerne til, at Salmonella Dublin er steget igen siden 2015. »Der er en tendens til, at bedrifterne bliver større og større, og man flytter dyrene mere rundt mellem lokaliteter. Det vanskeliggør saneringen, når Salmonella først er kommet ind«, siger han.

Ifølge Erik Rattenborg forholder sig lidt, ligesom vi kender corona-virussen hos mennesker i dag, hvor man helst skal isolere sig og højst være sammen med fem personer.

»Vi ved, at epidemiforløb er anderledes i større besætninger. I mindre besætninger kan smitte dø ud af sig selv, i mel-lemstore besætninger vedligeholdes smitten på lavt niveau, og i store besætninger rammer det hårdest«, forklarer han.

Han peger også på, at man ofte ikke sektionerer i malkekvægbesætninger. Det gør man for eksempel med kyllinger, hvor de store flokke holdes skarpt adskilt.

Holde til ilden

Med de skærpelser, der kommer på Salmonella-området med mere dokumentation og flere prøver, tror Erik Rattenborg dog på, at man kan få kurven til at vende igen.

»Vi regner med at holde folk mere til ilden, så de gør en mere koncentreret indsats. Der er gjort en stor indsats, men man er måske ikke kommet hele vejen rundt, og man har ikke holdt ud længe nok. Man skal holde fast i de gode tiltag, også efter man er tilbage i niveau 1, for at undgå tilbagefald«, siger han.

Egnsforskel

Der er også stor forskel landsdelene imellem i forhold til Salmonella. I Sydjylland, Syd-vestjylland og Himmerland har 15-20 procent af besætningerne Salmonella Dublin. Midtjylland og Midt-vestjylland ligger omkring 8 procent, mens Nordjylland og Østjylland ligger nærmest på nul. På Fyn, Sjælland og Bornholm ligger niveauet også meget lavt med under 2 procent smittede besætninger.

Den store variation kan ifølge Erik Rattenborg bl.a. skyldes nabosmitterisikoen. Det er igen ligesom corona-situationen. Hvis kvægbesætningerne ligger tæt, og der er mange smittede besætninger i nabolaget, stiger risikoen for smitte til de fri besætninger. Man er nødt til at sænke »kontakttallet« gennem bedre smittebeskyttelse både indadtil til sin egen besætning og udadtil, hvis man har en smittet besætning.