Tror du på Coop og Mette Frederiksen, så glem alt om klimatillæg

"Hvis man har vindmøller, er det da perfekt, men det har jo ikke noget med produktion af kød at gøre. Det gør den ikke mere klimavenlig".

Ovenstående er et citat, jeg især lagde mærke til i sidste udgave af LandbrugsAvisen, hvor Coop i skikkelse af CSR-chef Thomas Roland gav en kold skulder til de tiltag, som landbruget vil sætte i værk for at blive klimaneautrale.

Det er fint at have vindmøller, men det ændrer ikke på, at der er udledning af klimagasser fra produktion af kød og mælk, slår Thomas Roland fast. Og han tvivler på, at Coop vil gå ind på en vej, hvor fødevarerne er produceret med klimakompensation i form af eksempelvis biogas, skov eller vindmøller.

Sidstnævnte elementer er ellers blandt de tiltag, som Arla og Danish Crown havde på listen, da de bekendtgjorde deres mål om at være klimaneutrale i 2050.

Men hvad så nu?

Al ære og respekt for, at Coop er ærlig. Og at de melder klart ud her tidligt i processen.

Men hvis Coop viser retningen for holdningen blandt supermarkedskæderne, skal danske landmænd ikke forvente at få et tillæg for svinekødet og mælken, fordi det er produceret på klimaneutrale bedrifter. For vi kommer næppe derhen, hvor grisen eller koen i sig selv bliver klimaneutral. Det tillader biologien simpelthen ikke.

En del af standarden

Med Coops udmelding tegner der sig i stedet et billede af, at danske landmænd skal blive klimaneutrale for deres egen skyld. God klima-karma bliver simpelthen noget, vi forventer af hinanden, uden at blive kompenseret eller belønnet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde nogenlunde det samme i Politiken i søndags, hvor hun roste virksomheder som Arla, Danish Crown, Grundfos og Carlsberg for at gå foran og ikke sende regningen for omstillingen videre til forbrugeren.

Statsministeren pointerede dog også, at det ikke nytter at lukke landbruget. Det er vigtigt for et land at kunne producere sine egne fødevarer, og uden de danske landmænd skal fødevarerne importeres fra lande, der stiller langt færre krav til landbruget.

Dermed tegner klimaomstillingen til at blive en del af standarden for danske fødevarer. Som producent kan man opnå tillæg for at producere uden GMO eller antibiotika, men ikke for at være klimaneutral. Den del skal være en god forretning i sig selv.

Det er den forhåbentlig også, for danske landmænd kan tjene penge på at spare på strømmen, bruge solenergi og udnytte fordelene i biogas. Og med foder som den suverænt største omkostning i den animalske produktion, vil avl efter bedre foderudnyttelse også skæppe i kassen.

Hvad tænker du? Bliver klimaneutralitet noget, du ’skal’ eller tror du, at det kan kaste ekstra tillæg af sig?