Tyr amok i skotsk by: To skadet
En tyr slap fri og skadede to personer på Shetlandsøerne.

En to-årig tyr slap fri fra sin mark nær byen Lerwick på Shetlandsøerne tirsdag sidste uge. 

Herefter vandrede den ind i byen, hvor den blandt andet skadede to personer, skriver Farmers Weekly.  

Den ene var 72-årige Mary Thomason. Hun var blot ude for at at gå en tur, da tyren pludselig dukkede op. 

"Jeg kiggede mod parken, og da jeg vendte mig for at kigge lige frem, kom dyret lige mod mig," siger hun til Farmers Weekly. 

Hun beskriver, at det hele gik så hurtigt, at hun nærmest ikke opdagede, at tyren ramte hende og slog hende bevidsløs, før den var væk igen. 

Den anden skadede var en mand i 40'erne. De blev begge behandlet på hospitalet for mindre skader. 

Tyren var fri i omkring tre timer, før den blev fanget. Der var behov for at benytte en ko for at få tyren til at falde ned. 

Se fotos hos Farmers Weekly.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.