Tyregale køer og færre kalve - kan vi styre forlængede laktationer?

Der vil blive færre goldkøer, færre kælvninger, færre nykælvere og færre kalve. Måske også færre bekymringer.

Klimaet vil også vinde på, at danske kvægbrugere går væk fra en årelang praksis om, at køerne skal kælve hver 12-13 måned for i stedet at udskyde kælvningerne til hvert 1,5 eller 2. år.

Når klimaet vil vinde på den beslutning skyldes det, at klimaaftrykket pr. kg mælk og kød vil falde, hvis den totale mælkeproduktion opretholdes samtidig med at dyreholdet bag produktionen skæres ind.

Så langt så godt.

Begrebet forlængede laktationer blev nylanceret af kvægformand Christian Lund på den nyligt overståede Kvægkongres og jf. ovenstående har han fat i noget ganske spændende for dansk kvægbrug.

Spurgte man lidt rundt på gangene på Kvægkongressen, er ideen måske lidt for spændende.

Under debatten pegede én på, at forlængede laktationer vil medføre flere tyregale køer, fordi de ikke insemineres. Det kan give risiko for arbejdsskader og skader på køerne selv, når de springer rundt.

Christian Lund svarede ganske rigtigt, at de fleste efterhånden har mulighed for med lethed at separere køer fra efter malkning og uromagerne kan på den måde isoleres og fikseres i de ’vilde’ timer.

Drægtige til tiden

En anden indvending mod ideen er, at køerne ikke skal få ufrivilligt lange laktationer. Altså, vælger man at udskyde startinseminering til eksempelvis dag 180 efter kælvning, skal køerne blive drægtige ret hurtigt herefter.

Om det er sværere end nu, hvor flere melder om udfordringer med at få højtydende køer drægtige inden dag 100, ved jeg ikke. Men det kræver håndværk, overvågning osv. at ramme rigtigt og få én drægtighed, når tid er.

Forlængede laktationer kan også betyde, at vi skal nytænke holdopdeling. Førstekalvskøerne er tilsyneladende de mest oplagte til forlænget laktation grundet en flad laktationskurve, så de bør nok fortsætte i et hold for sig selv.

Men 2. kalvskøer og ældre skal måske fremadrettet deles op efter, om de er før, under og efter inseminering. I den sidstnævnte gruppe kan man fodre hårdere til med grovfoder og fodringen skal styres ret præcist, hvis ikke køerne skal ende med ufordelagtigt høje huldscorer ved goldning.

Jeg kender til eksempler, hvor landmænd forener forlængede laktationer med god økonomi og en behagelig arbejdsdag. Så det kan lade sig gøre.

Men hvad mener du? Har du erfaringer med at forlænge laktationer? Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.

Peter Winther Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg og  Kvæg Plus.