Udbyttet vigtigst for klimaet

Kløvergræs har sine fordele og majs andre fordele som kvægfoder set med klimabriller. I gennemsnit er klimaeffekten næsten ens, men man bør skele til, hvor udbyttet er størst.

I gennemsnit er klimapåvirkningen af majs- og græsfoder omtrent ens, når man ser på effekten i både marken og koen. Måske med en lille fordel til majsen. Men hvad gør det, hvis man ikke tilhører gennemsnittet?

På plantekongressen torsdag holdt seniorrådgiver Christian Børsting, Aarhus Universitet, indlæg om afgrødernes klimaprofil, og pointen er, at klimafordelen er størst i den afgrøde, hvor man kan høste forholdsvis størst udbytte i forhold til de gennemsnitlige udbytter i Danmark.

Gå efter udbyttet

I gennemsnitsberegningerne, som samlet set vurderer majs til at have en klimapåvirkning, der er fire procent mindre end græs, har man regnet med de gennemsnitlige udbytter på 8.100 kg tørstof pr. hektar i græs og 9.900 kg tørstof pr. hektar i majs.

Ved ca. 9.500 kg tørstof fra majs er der samme klimapåvirkning som ved 8.100 kg tørstof fra kløvergræs. Men hvis man har en jord, der giver 12.000 kg tørstof i majs og kun 8.100 i græs, er majs klart klimabedst. Høster man kun 8.000 i majs, og har stabilt høje græsudbytter, er græs klimabedst.

»Man kan forestille sig, at de på Lollands fede jorder kan have nogle stabile, høje udbytter i majs, mens græs måske er noget mere dyrkningssikker end majs i det nordjyske. Hvis det passer, skal man dyrke majs på Lolland og græs i Nordjylland, men uanset hvor man bor, bør man skele til de langsigtede gennemsnitsudbytter på bedriften, hvis man vil avle og fodre klimarigtigt«, siger han.

Mange bundlinjer

I forsøgene ved Aarhus Universitet lå klimapåvirkningen af majsfoder ved første øjekast 15 procent under påvirkningen af græsfoder. Men når man så regner klimaeffekten i marken med, svandt fordelen ved majs ind til fire procent.

»Bottomline er, at der er mange bundlinjer. Man bør kigge på det samlede system, altså såvel metan og køer som markpåvirkningen, og så gøre, hvad der passer bedst på ens egen bedrift«, siger Christian Børsting.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.