Udvalgt til weekend: Medhjælper sparer op til egen gård ved at fede kalve i lejet stald

Som 21-årig begyndte Mikkel Jensen at fede kalve i en stald, han havde lejet. Målet var at spare sammen til egen bedrift.

Flere penge på kontoen til udbetalingen på en ejendom, noget at lave før og efter den normale arbejdstid og sidst, men ikke mindst muligheden for at vise banken, at han godt kan drive forretning.

Sådan lyder Mikkel Jensens begrundelse for, at han som blot 21-årig lejede et par bokse i en ældre kostald for at begynde at fede slagtekalve.

De første otte blev købt kontant, og siden er produktionen øget til nu 100 producerede kalve på årsbasis. Og der er ikke lånt så meget som én krone, slår den unge iværksætter fast.

På vej mod noget større

Siden opstarten har Mikkel Jensen overtaget hele stalden og betaler en fast leje pr. kalv, han leverer til slagteriet. Han har også - kontant - købt en traktor, som bruges til udmugning i boksene.

"Da jeg som 21-årig spurgte banken, om de ville finansiere en ejendom, rystede de på hovedet. Men jeg vil gerne vise dem, at jeg er én, man kan stole på, og at jeg kan mit håndværk med kvæg", fortæller Mikkel Jensen, som foruden kalvene arbejder på fuld tid hos en mælkeproducent ved Fausing sydøst for Randers.

Han vil gerne have sit eget - gerne med slagtekalve, selv om branchen har det hårdt lige nu.

"Jeg kan godt lide at passe kalve, at se dem vokse og producere godt kød til forbrugerne", lyder det fra den unge landmand, som også er medlem af Danish Crowns kreaturforum.

Opsparing skal vokse

Selv om noteringen for slagtekalve er presset lige nu, er det stadig muligt at lægge penge til side til opsparingen. Ser man alene på besætningens værdi, er der anslået 500.000 kr.

"Men hvis jeg selv skal komme med én eller to millioner for at købe en ejendom, er der et stykke vej endnu", erkender Mikkel Jensen.

Han har ikke svært ved at se, at andre unge, potentielle landmænd kunne starte en produktion som hans. Der er tomme stalde mange steder og ældre landmænd, som er villige til at leje ud, vurderer han.

Kalveproduktionen er dog tung at løbe i gang, fordi der skal lægges ud for kalve og foder i et år, før kalvene kan slagtes, og der kan opnås slagtepræmie.

"Det var også derfor, at jeg startede forsigtigt med otte kalve. Men nu ruller det hele med indgang og afgang af dyr", siger Mikkel Jensen, som køber kalvene hos sin arbejdsgiver.

Han køber majsensilage og halm hos nærliggende landmænd, og Hedegaard leverer kalvefoderet.

Kalvene er alle krydsningskalve, primært efter blåkvæg.

"Jeg har interesse for avl, så jeg vælger selv de kødkvægstyre, vi skal inseminere med på mit arbejde. Og når jeg nu ikke har flere end de 100 kalve, vil jeg helst kun have krydsningskalve", siger han og smiler tilfreds mod de velproportionerede dyr.

Tyrene slagtes 12-13 måneder gamle og kvierne lidt før, de fylder 16 måneder, som er skæringstidspunktet for at modtage slagtepræmie.

"Som det er lige nu, er overskuddet begrænset til slagtepræmien på ca. 750 kr. pr. kalv. Som branche kan vi ikke klare os uden den præmie", slår den unge medhjælper og landmand fast.

Faktaboks

Produktionen

  • Kalvene er krydsninger, primært mellem blåkvæg og holstein. De fedes op på majsensilage og kalvefoder. 
  • Gødning afsættes til nærliggende gartneri.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.