Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.Denne artikel er normalt forbeholdt abonnenter på Kvæg Plus. Vi har valgt, at du i dag kan læse artiklen uden login.
Hvordan mon fremtiden ser ud for bageriernes økonomi? Skotøjshandlernes økonomi? Eller VVS’ernes økonomi?
Aner det ikke, for deres brancheorganisationer udsender ikke løbende resultatopgørelser eller prognoser, sådan som landbruget gør.
Alligevel har vi brød på bordet, sko på fødderne og kan få skiftet pakning på en dryppende vandhane.
Så for kreditgiverne må det jo være muligt at finde ud af at vurdere og finansiere disse virksomheder uden de pågældende branchers egne prognoser og resultatopgørelser. På den baggrund kan det virke fornuftigt nok, at der fra visse sider i kvægbruget rejses kritik af de mange prognoser i landbruget.
Ironisk er det imidlertid, at det er netop Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), der jævnligt rejser kritik af prognoserne.
Ironisk, fordi LDM benyttede Nutrifair til selv at arrangere velbesøgte faglige indlæg, hvor to vidt forskellige bud på fremtidens mælkepris blev lanceret.
Sammen med Seges’ prognose og mindst endnu en analytikers prognose verserede der i slutningen af januar i alt mindst fire vidt forskellige bud på mælkeprisen året ud og 2019 med, for den sags skyld, herunder hvor langt ned mælkeprisen vil komme, hvornår bunden rammes og hvor længe dykket vil vare.
Dermed er det også relativt hurtigt at drage en konklusion på prognosernes pålidelighed.
Seges laver scenarier
Når Landbrug & Fødevarer skal forsvare prognoserne, hvilket skete for nylig efter LDM’s seneste kritik, sker det med argumentet om, at det giver god mening, at også Seges laver prognoser. For så er der ét sted, hvor alle kan henvende sig og få tal.
Derved undgås, at forskellige banker bruger forskellige tal til budgetlægning, kreditvurdering og følsomhedsberegning. Indirekte siges det dermed også, at Seges’ prognoser er de mest seriøse.
Og det er slet ikke noget dårligt argument.
Det, der er at sige til Seges’ prognoser, er, at de faktisk indeholder en lang række forbehold, og at de gør meget ud af at understrege, at det konkrete bud på en mælkepris hviler på en række forudsætninger, som også lægges åbent frem.
Derfor er der snarere tale om scenarier for, hvordan mælkeprisen kan udvikle sig, end et decideret bud på fremtidens mælkepris. En opfordring til følsomshedsberegninger er derfor en fast del af Seges-prognoserne.
Hvis og hvis og hvis
Lige præcis det med forbeholdene og forudsætningerne har pressen og andre det så med at glemme, desværre indimellem også afsenderen selv og såmænd også landbrugspressen. Og det er et seriøst problem, når et scenarie for længerevarende fald i mælkeprisen bliver til en kendsgerning i en overskrift.
Husk altid: Hvis og hvis og hvis...
Vi skal blive markant bedre til at håndtere prognoserne og huske alle forbeholde og mellemregningerne.
Læst og brugt korrekt har prognoserne deres berettigelse som relevante scenarier for, hvordan mælkeprisen og dermed bedriftens resultat kan påvirkes af forskellige forhold.
De er en slags radar, der advarer om farer forude, som kan kræve en justering af kursen.
Faktaboks
I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.
Relaterede artikler
Kommentarer