Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.I går var dyrlægen på besøg i min lille kødkvægsbesætning.
Anledningen var, at vinterens kalve skulle afhornes, inden afgræsningssæsonen begynder. Som på de fleste andre danske kvægbrug foregik det ved, at kalvene blev bedøvet og smertedækket, de små horn skåret af og derefter blev hornanlægget brændt, så det ikke vokser ud igen.
Ligesom de fleste landmænd afhorner jeg mine kalve af nemheds hensyn. Ved at fjerne hornene fjernes også en del af risikoen, hvis håndteringen af dyrene pludselig skaber en uventet situation, og dyret vil forsvare sig.
Flere kødkvægsracer er naturligt pollede (hornløse) og andre arbejder på at udbrede egenskaben, så postyret med afhorning elimineres og dyrlægeregningen gøres en tand mindre.
Også indenfor malkekvæg findes der pollede tyre, men det er mit indtryk, at de ikke anvendes i overvejende grad. Hvorfor egentlig ikke, dristes jeg til at spørge. Hvis vi er enige om, at hornene skal væk alligevel, hvorfor så ikke benytte genetikken fremfor brændejernet?
Arvbarheden for horn er betragtelig, så det vil ikke tage mange generationer at køre hornanlægget ud på den genetiske endestation.
I Tyskland er der igennem de seneste år løbende rejst en debat, hvis formål har været at stille spørgsmålstegn ved, om afhorning skal forbydes. Kritikerne mener, at kvægbrugerne udsætter dyrene for et overgreb, som blandt andet kunne undgås, hvis dyrene var født pollede. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at selvsamme debat kan starte i Danmark.
Hvad mener du?
Kommentarer