Ukrainsk landmand: "Vi slagter en ko hver anden dag til ansatte og sygehusene"

Krigen har allerede sat markante fodspor i det ukrainske landbrug. I forrige uge lå mælkeydelsen på Dnipro Farm i det sydlige Ukraine på 31,5 liter pr. ko pr. dag. Nu ligger det 40 procent lavere. Situationen er vendt 180 grader på no time.

Dnipro Farm er et tidligere sovjetbrug på 1.500 hektar – deraf 500 hektar vandet – som gennem de sidste mange år har udviklet produktionen enormt. Direktør Andrii Pastushenko oplever, at den fremgang, han har skabt på de 14 år, han har været der, er forsvundet med et.

"Siden krigen brød ud, har vi kun givet eget grovfoder. Ingen korn, raps, majs og soja, for vi kan ikke længere bestille foder", siger han via Whatsapp. Mobilnetværket er allerede lukket ned.

Der er heller ikke grund til at producere mere mælk, for han kan ikke rigtig levere til mejeriet længere. Banken er lukket, pengeautomaterne er tomme, og økonomien bliver mere og mere en bytteøkonomi. Lokale aftagere skorter det dog ikke på, for de kan ikke rigtig købe noget i butikkerne.

"Jeg var i et supermarked i formiddags et stykke herfra. Det eneste, der var tilbage på hylderne, var alkohol", siger han.

Lokalt forbrug

Det, de producerer på landbruget, går dels til medarbejderne, dels til lokale skoler, sygehuse, politi og hær samt småbutikker, der sælger en liter mælk pr. hoved.

Han har på et nærliggende dambrug byttet 200 liter mælk for 100 kg foreller, ligesom 100 liter mælk gav gav 100 bakker champignon.

"Det fordeler vi også. Det er gået fra handel til byttehandel", siger han.

Der er 350 køer plus opdræt på bedriften. 700 kg kød fra fryseren er fordelt, og de er nu begyndt at slagte en ko hver anden dag, så medarbejdere og de lokale sygehuse har noget at spise.

Gården ligger 20-30 kilometer fra de nærmeste krigshandlinger lige nu, hvilket trods alt kunne være meget værre. Folkene kan derfor godt arbejde i marken, men der er ikke meget at arbejde i marken med. De er dog lige færdige med at så korn. Til gengæld er der ingen majs- og solsikkeudsæd, gødning og plantebeskyttelse. Og majs og solsikker skulle egentlig sås i løbet af tre uger.

"Vi har købt og betalt det for længst, men vi har ikke fået det leveret, for vi kan ikke opbevare det om vinteren, og nu er det ikke muligt at få leveret, fordi krigen er brudt ud", siger han.

En af medarbejderne deler mælk ud til lokalt forbrug.

Diesel snart slut

Et andet problem er, at de snart løber tør for diesel. 10 ton har han tilbage. Det er fordelt i mindre portioner.

"Jeg har instrueret medarbejderne i at dreje på håndtaget og lukke det ud, hvis russerne kommer og vil tage det", siger Andrii Pastushenko.

Han håber dog, han kan bruge det til at så markerne til, og der skal også bruges energi til at holde gang i malkeanlægget. Det er han nødt til at reservere diesel til.

"Vores diesel rækker til at få sået majs og solsikker og til at tage det første slæt af lucerne", siger han.

De 70 medarbejdere har han heldigvis stadig på gården.

"Den lokale krigskommissær har bestemt, at de ikke behøver at gå i krig, for der er jo også brug for mad", siger han.

Hvad er det værste ved krigen lige nu?

"Det er, når de lukker for internettet. Så føler man sig som i middelalderen. Så kan vi ikke følge med i, hvad de sker med familie og venner, og min kone og søn er helt oppe i Nordukraine. Noget andet er, at man bliver bange, når man hører lyde. Man er bange for, det er fjenden, men måske er det bare foderanlægget", siger han.