Ultralyd kan afsløre tidlige tegn på lungebetændelse

Med ultralyd kan man sætte hurtigere ind over for lungebetændelse hos kalve, som kan føre til lavere mælkeydelse senere i livet.

Med ultralyd kan de første tegn på lungebetændelse opdages længe før kalven viser tegn på at være syg.

Ifølge det svenske blad Nöttkjött har den amerikanske dyrlæge, Terri Olli længe forsket i brugen af ultralyd, og forksningen viser, at ultralyd kan afsløre lungeproblemer, så man kan gribe ind inden, skaden bliver alvorlig.

Dyrlæge Thomas Manske, Boehringer Ingelheim, har været på kursus i USA og mener, at teknikken med ultralyd er let at lære, og det er hans erfaring, at man med lidt rutine hurtigt kan undersøge dyrene. Undersøgelsen af kalve tager for den trænede fra under et minut til et par minutter alt efter, hvad man vil kigge efter.

Ultralyd viser inflammatorisk skade i lungerne som klart fortættede områder i billedet.

Er området større end et par centimeteri diameter påvirker det kalven negativt.Amerikanske studier viser også, at dyr, der har lungeskader som kalve, giver mindre mælk, når de engang selv har kælvet.

Ultralyd kan også vise effekten af behandling.

På denne måde kan man sikre sig, at antibiotika bruges korrekt, altså at man bruger det rigtige præparat og den rigtige dosering på det rigtige tidspunkt til de rigtige kalve, skriver Nöttkjött.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.