Ung landmand og investor tredobler bundlinjen på ét år

Morten Jacobsens bedrift vokser, og det gør bundlinjen også. Ret markant endda.

Det går stærkt for den unge og ivrige mælkeproducent Morten Jacobsen fra Tarm.

Fra han etablerede sig i april 2017 med 450 årskøer i april 2017 er virksomheden Hedegaarden Aps vokset til nu 1.100 køer på to bedrifter.

Ser man på det netop offentliggjorte regnskab for 2019 er der også fart over økonomien.

Fra 2018 til 2019 er det lykkedes at øge bundlinien med 210 pct. og Hedegaarden Aps kommer ud af 2019 med et resultat efter skat på 1,85 mio. kr.

Regnskabet viser endvidere en samlet egenkapital på 10,4 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til sidste års regnskab, hvor egenkapitalen lå på 8,79 mio. kr.

Den indskudte kapital forrentes med 22,87 pct. og afkastningsgraden er opgjort til 4,71 pct.

Morten Jacobsen ejer 51 pct. af aktiverne i Hedegaarden Aps. Resten ejes af investor Lars Fogh.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.