USA: Verdens første ikke-animalske mælkeproteiner lanceres i 2019

En amerikansk fødevareudvikler forventer at lancere de første ikke-animalske mælkeproteiner i 2019.

Perfect Day, en amerikansk udvikler af fødevarer, forventer at forsyne fødevareindustrien med verdens første ikke-animalske mælkeproteiner i 2019.

Det skal ske i samarbejde Archer Daniels Midland, en amerikansk gigantproducent af fødevareingredienser, og føre frem til verdens første ”ikke-animalske mælk”.

I stedet for at bruge malkekvæg vil de nye produkter blive fremstillet via gæring af mikroflora.

Ifølge Perfect Day bliver der tale om en række funktionelle proteiner med en smag og en ernæringsprofil på linje med mælkeproteiner.

Bruger 3D-printer

Til at skabe det ikke-animalske produkt bruges cellekulturer. Med en 3D-printer printede Perfect Days bagmænd en kos DNA-sekvens og indsatte den i en gærstamme leveret af det amerikanske landbrugsministerium.

I en gæringsproces begynder gæren at lave mælkeproteiner – kasein og valle – der molekylært svarer til den ægte vare.
 

Kilde: Udenlandske Mejerinoter udgivet af Landbrug & Fødevarer

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.