Vælg majssort efter majsandel i foderet og forventet udbytte

Gå altid efter de 2-3 majssorter, der giver den bedste økonomi med din fodring, og som kan nå at modne på dine marker.

Artiklen er bragt første gang 18/12 2021

Det optimale valg af majssorter er individuelt fra bedrift til bedrift. Og det er værd at bruge energi på det rette valg, hvis der skal være økonomi i grovfoderproduktionen.

Det skriver landskonsulent Martin Mikkelsen i Kvægnyt.

Han lægger ud med disse gode råd:

  • Vælg kun majssorter, som er afprøvet mindst to år i landsforsøgene. Ellers køber du katten i sækken.
  • Find først den gruppe af sorter, som kan nå at modne i dine marker senest midt i oktober. • Dernæst vælger du 2-3 sorter, som giver den bedste økonomi med din fodring

Majssorternes økonomiske merværdi kan man se i sortsvalgmajs.dk Der kan man også se sandsynligheden for, at sorterne kan nå at modne på ens bedrift.

Sortsblandinger

Der tilbydes sortsblandinger til næste sæson. Fordelen er et ensartet foder, hvis man vælger flere sorter. En sortsblanding er kun aktuel, hvis blandingen er sammensat af de bedste sorter, og sorterne skal være nogenlunde lige tidlige og lige høje. Ellers kan det påvirke udbyttet negativt.

Som alternativ til en sortsblanding kan man så to sorter med omtrent samme tidlighed i hver sin halvdel af såmaskinen. Så kommer der til at stå 8 eller 12 rækker sammen i striberne. De to sorter blandes ved høst, og når læssene lægges lagvis ind i silo eller stak.

Det kan lade sig gøre med såmaskiner uden central tank til frø.

Klik her og se de spritnye resultater for majssorter på sortinfo.dk. Sortsvalgmajs.dk er også opdateret med de nye resultater

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.