Værsgo: Her er opskriften på 1.000 kg mælk ekstra pr. ko
Erfarne mælkeproducenter, dyrlæger og rådgivere er enige: Nøglen til at hæve ydelsen er aldrig at spilde koens tid med dårligt foder, vente-tid, uro, sygdom eller opstartsproblemer.

Ro, renlighed og regelmæssighed. God plads. Stabil fodring med godt og appetitligt foder, som der ædes op af. Rettidig omhu: problemer skal opdages og løses med det samme. Stabil ydelse uden store udsving. God goldkostyring og opstart på laktationen. Gode klove. Toptrimmet malkeanlæg. Kompetente medarbejdere.

Præcis så enkel og præcis så kompliceret er opskriften på topydelse.

Det var i hvert fald, hvad kvægdyrlægerne Camilla Eskerod Kristensen og Anne-Marie Østergaard fra Kvægdyrlægerne

Djursland havde fået af svar, da de spurgte nogle af de højst-ydende besætninger blandt kunderne, hvad det krævede at ligge højt i

ydelse.

Det fortalte de to dyrlæger på et velbesøgt kvægmøde forleden i Djursland Landboforening.

Ligesom mennesker

En af de mælkeproducenter, der havde svaret på kvægdyrlægernes spørgsmål, er Lisbeth Klinge fra Knebel.

»Man skal tænke på, hvad man selv synes om. Vi bryder os heller om at være beskidte, stå alt for tæt og længe, blive forstyrret hele tiden eller få serveret noget dårlig mad. Køer er ikke så forskellige fra mennesker, hvad det angår. Højtydende køer må ingen ’minusdage’ have«, sagde Lisbeth Klinge til LandbrugsAvisen efter mødet.

Højtydende køer må ikke spilde tidenKvæg Lørdag 16. november 2019 · 00:00

Hendes 80 køer yder 14.300 kg EKM/årsko og har en høj livsydelse. Til gengæld er hendes stald ved at være 20 år gammel, og derfor er størrelsen på sengebåsene en udfordring. Det kompenserer hun for ved at have lidt færre køer i stalden.

Fokus på risikoperiode

De to kvægdyrlæger fokuserede i deres indlæg på goldperioden og opstart af laktationen.

»Det er der, man har risikodyrene, og der, man skal være vågen. Man skal tænke, at den nye laktation faktisk starter ved afgoldningen, og det er også i goldperioden, at alle opstartsproblemer grundlægges«, understregede de.

Derfor skal der være fokus på et passende og fremfor alt stabilt huld, klove, vand, mineraler, patteforsegling og gerne også kontrolleret fodring, især først og sidst i goldperioden. Flytning i de sidste ca. 10 dage før kælvning bør undgås.

»Køer skal kælve i rene og tørre bokse, og der skal selvfølgelig ikke også gå syge køer på skåneophold i kælveboksen«, lød det videre.

I laktationsopstarten er det ikke nok med en ædeplads pr. ko. Halvanden ædeplads pr. nystarter er bedre, for det er helt afgørende, at hun kommer i gang med at æde.

Mælkefeber, ketose og tilbageholdt efterbyrd skal findes og behandles hurtigst muligt. Større og vedvarende problemer med disse sygdomme (især tilbageholdt efterbyrd) bør analyseres nærmere, for der kan være flere faktorer på spil. Derfor anbefalede dyrlægerne nykælverhold - både på grund af deres særlige behov for plads og ro, men også for at sikre det ekstra tilsyn.

»De halte køer skal findes med det samme og behandles«, lød dyrlægernes slutord.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.