Betalt indhold af Sønderjysk Halmindustri

Varmebehandlet halmstrøelse giver bæredygtig produktion af biogas og velfærd til køerne

Blåbjerg Biogas har siden 2014 haft et bæredygtigt samarbejde med over 20 lokale landmænd, som bruger varmebehandlet halmstrøelse fra Sønderjysk Halmindustri. Blåbjerg Biogas understøtter den grønne tankegang ved at give landmændene et tilskud på 50 øre pr. kilo halmstrøelse, som de køber.

Bedre biogas betaler sig 

– Vi har skabt en effektiv og bæredygtig produktion af biogas med halmstrøelse fra Sønderjysk Halmindustri. Det er en god forretning for os at give landmændene et ekstra tilskud til at erhverve sig strøelsen, fordi vi får et markant bedre produkt at producere biogas af, siger Bent Jespersen, som har været driftsleder hos Blåbjerg Biogas siden 2009.

Blåbjerg Biogas indhenter selv landmandens gylle til produktion af biogas. Hermed bliver hvert enkelt strå af halmen udnyttet. Først som strøelse og dernæst ved et højt gasudbytte ved biogasproduktionen.

Kredsløbet i produktionen samles igen, når Blåbjerg Biogas efter afgasningen afleverer gyllen til landmanden, som udnytter de sidste værdifulde næringsstoffer til at dyrke nye afgrøder på sine marker. Og så starter vi forfra.

Det kan betale sig for både landmændene og for vores biogasanlæg.

Den danskproducerede halmstrøelse fra Sønderjysk Halmindustri giver et højt gasudbytte, fordi det er varmebehandlet. Blåbjerg Biogasanlæg kan bearbejde strøelsen på blot 30 dage ved 52 grader. Ved andre typer halmstrøelse, som ikke er varmebehandlet, for eksempel almindelig snittet halm, kan det tage op til 90 dage.

– Det kan betale sig for både landmændene og for vores biogasanlæg, fortæller Bent Jespersen.

Sponsoreret Sønderjysk Halmindustri
Bent Jespersen, driftsleder hos Blåbjerg Biogas siden 2009.

Det handler om velfærd for minE køer 

De seneste to år har landmand Erik Wiltink fra Sydvestjylland strøet med varmebehandlet og granuleret halmstrøelse fra Sønderjysk Halmindustri og samtidig været en af de største leverandører til Blåbjerg Biogas.

I 1998 startede Erik Wiltink med 60 malkekøer, og i dag har han 540 holsteinkøer fordelt på sine to gårde. Inde i frokoststuen er den ene væg prydet med beviser for ”livsydelse”, som uddeles når en malkeko har produceret 100.000 liter mælk. For Erik Wiltink er opskriften på de mange beviser simpel. Hans køer kan kun producere de mange liter mælk hver dag, hvis de ligger godt.

Sponsoreret Sønderjysk Halmindustri
Erik Wiltink

– En ko ligger ned 14 timer i døgnet, og her skal den helst producere en liter mælk hvert 20. minut. Derfor er det mit job at sørge for, at den har et tørt, blødt og rent sengeleje. Halmstrøelsen fra Sønderjysk Halmindustri kan jeg nemt strø ind oppe foran køerne med minilæsseren, og så fordeler køerne selv strøelsen. Det giver ingen bundfald i gyllekanalen, og det holder både klove og yver rent og tørt, siger Erik Wiltink.

Det betyder, at det kan betale sig for mig at anvende halmstrøelsen. Både på et økonomisk plan, og fordi det øger velfærden for mine køer.

I sengebåsene strør han først med 20 cm sand, som udskiftes en gang om året, og så cirka 8 cm granuleret halmstrøelse ovenpå.

Efter afgasningen af rågylle leverer Blåbjerg Biogas gyllen tilbage, som Erik Wiltink genanvender til gødning, da strøelsen er 100% komposterbar.

– Det økonomiske tilskud, som Blåbjerg Biogas giver på de 50 øre pr. kilo halmstrøelse, jeg køber, er helt afgørende for mig. Samtidig giver det også mulighed for et højere tørstoftillæg til gyllen. Det betyder, at det kan betale sig for mig at anvende halmstrøelsen. Både på et økonomisk plan, og fordi det øger velfærden for mine køer, siger Erik Wiltink.

Faktaboks

Sønderjysk Tørreindustri skifter navn til Sønderjysk Halmindustri

Vi ændrer navnet, så det hænger bedre sammen med vores mange aktiviteter og produkter omkring halm. Firmaets dagligdag fortsætter uændret med det samme gode service og fleksibilitet.

Emneord sponsoreret, Sønderjysk Halmindustri, Kvæg, varmebehandlet halmstrøelse, gylle, biogas, velfærd

Betalt indhold af Sønderjysk Halmindustri

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.