Varmestress kan give lavere drægtighed

Varmestress hos køerne kan resultere i en lavere drægtighedsprocent. Og hos goldkøer kan det også resultere i en problematisk overgang til næste laktation og påvirke den ufødte kalvs vækst.

Der er hele to gode grunde til at forebygge varmestress hos køer og goldkøer. Det er nemlig ikke kun mælkeydelsen, der rammes, hvis køer påvirkes af varmestress. Varmestress påvirker også reproduktionen, skriver dyrlæge Peter Raundal, Seges, på LandbrugsInfo.

Der er flere årsager til, at reproduktionen påvirkes. Dels fordi en højere kropstemperatur påvirker udskillelsen af de hormoner, der har med reproduktion at gøre. Dels indirekte fordi dyrene spiser mindre og får en forlænget negativ energibalance.

Højere kropstemperatur

Ved almindelig luftfugtighed kan der allerede ved temperaturer på 20-22 grader C ses varmestress hos køerne. Det afhænger dog af ydelsesniveauet. En ko, der yder 30 kg mælk om dagen har dobbelt så høj varmeproduktion som en goldko. Om sommeren er det sværere at komme af med den varme.

Varmen påvirker udskillelsen af hormonet progesteron, som har betydning for det befrugtede ægs (embryons) overlevelse. Derfor vil tabet af embryoner stige.

Immunforsvar

Varmestress påvirker også goldkøers immunforsvar, hvilket kan føre til en mere problematisk overgang til laktation. Desuden kan det påvirke den ufødte kalvs vækst og størrelse indtil et helt år efter fødsel og sågar de efterfølgende reproduktionsresultater.

De negative virkninger af varmestress påvirkes yderligere af, at en varm ko vil stå mere op i løbet af dagen for at lede efter skygge eller mere luftige steder i stalden eller blot for bedre at kunne svede og komme af med varmen. Det kan gå ud over koens æde- og drøvtygningstid. Derfor er det ekstra vigtigt at tænke i løsninger, der tilgodeser optimale betingelser for foderoptagelse, samtidig med at der gøres konkrete tiltag for at sikre en effektiv afkøling af køerne, understreger Peter Raundal.

Ifølge Peter Raundal kan sprinklere og ventilation være med til at forebygge et fald i mælkeproduktionen, hvis man laver flere køleperioder à 30-50 minutter dagligt, hvor der skiftevis sprayes og ventileres. Det forudsætter dog, at man gør noget for at sikre optimal foderoptagelse i varmen.

Faktaboks

Varmestress

  • Mindre tydelig brunstadfærd og brunster af kortere varighed og lavere drægtighedsprocent
  • Mere problematisk overgang til næste laktation
  • Påvirkning af den ufødte kalvs vækst

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.