Mælkeproducent: Vi sår næste års kraftfoder

Blog fra malkebedriften: Foråret har sat fut i markarbejdet, der har ladet vente på sig efter en lang, våd vinter.

Af Holger Hedelund Poulsen fortalt til Frederik Thalbitzer

Jeg har én i gang med at sprede gylle og én med at køre kalk. Vi spreder også gødning på kornmarker.

Vi har fået virkelig travlt i marken, efter at vejret har skiftet. Vi skal have fyret en masse diesel af, så vi kan etablere afgrøderne.

Lige nu sår vi også hestebønner. Det er næste års kraftfoder, vi skal have sat i gang. Vi har jo fordret med bl.a. hestebønner i mange år for selv at producere mere proteinfoder, så det er der ikke så meget nyt i for os.

Dog vælger vi i år en tidligere sort, så de bliver modne, mens man kan få dem sikkert i hus. Før har vi høstet i september, men vi vil hellere have dem ind sidst i august og så majsen sidst i september.

Ellers når føret at blive for dårligt, og i øvrigt går det ud over kvaliteten af bønnerne, hvis de konstant er våde.

Vi har ikke kunnet køre i marken før nu, men nu er det til gengæld forbavsende godt føre, og det er det blevet i løbet af ganske få dage. Det viser, at drænene virker, selv om man kunne tvivle i vinters.

Det var altså ikke fordi, de ikke virkede, at der var vådt, men fordi kapaciteten ikke var god nok til den ekstremt våde situation.

Insemineringsplan fulgt

Inde ved køerne går det stille og roligt.

Vi har effektueret den insemineringsplan, jeg fortalte om sidst, så halvdelen er insemineret med kønssorteret jerseysæd og resten med Murray Grey, så afkommet egner sig til naturpleje. Der er en masse, der har givet lyd, efter de har hørt, jeg gerne vil lave dem.

Murray Grey kalvene er ikke egnede til almindelig produktion af slagtekalve. Det er naturplejegræssere, og kogræsserlav, der henvender sig. De sidste vil gerne have jerseykrydsninger, fordi de er klappevenlige og kødet sælger godt.

Jeg kan mærke, at kogræsserlavene er populære, for folk vil gerne have kønne dyr at kigge på og så nogle, de ved har haft en forsvarlig opvækst, så de er sikre på, at dyrevelfærden er i orden. Når det er sådan, går al klimasnak død.

Cirkulært system

Man kan også spørge sig selv om kvæg, der afgræsser naturområder, giver anledning til højere klimabelastning.

Køerne, der æder græsset, udleder metan og CO2, men hvis græsset bare ligger og rådner, bliver det jo også til CO2. Vi er en del af et cirkulært system, og problemet er vel navnlig, hvis man putter noget udefra ind i systemet, som man gør med kul og olie.

Det er kun godt, hvis byboere prøver kræfter med landbrug, som de gør i kogræsserlav, for så får de jo også en fornemmelse for landbrugets udfordringer.

Her under corona-pandemien tænker jeg, det måske ender med, at forbrugerne begynder at værdsætte den forsyningskæde, vi er en del af. Når man læser svenske blade, handler det pludselig om, hvorvidt de er selvforsynende. Den problematik må da bestemt også være der i Storbritannien.

Herhjemme nåede folk at hamstre indtil de ret hurtigt kunne konstatere, at landmændene fortsætter arbejdet, og der er madvarer på hylderne.

Tidligt på græs

Græsset står på spring, og vi forventer, at køerne kommer tidligt på græs i år.

Det har slet ikke været visnet ned, hvilket er meget usædvanligt, og det vokser godt. Så snart nattefrosten fortager sig, og vi får fornuftige døgntemperaturer, går græsset rigtigt i gang. Derfor gætter jeg på, at køerne kommer på græs to uger før normalt.

Det kan jeg jo så nok fortælle om næste gang.

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo græsmælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.