Der var formentlig en række kvægbrugere, som forleden drog et lettelsens suk, da Seges meldte ud, at der ikke bliver indført særslagtninger i salmonella status 2 besætninger i 2020.
Særslagtningsgebyret har tidligere været oplyst til at blive omkring 550 kr. pr. dyr, og leverer man mange slagtedyr, bliver det en mærkbar omkostning - eller fald i indtægt om man vil.
Begrundelsen for frafaldet af kravet er netop også, at det er for omkostningstungt at gennemføre i forhold til effekten.
Aktuelt er henved 540 danske kvægbesætninger i status 2 og 11 er i niveau 3 med krav om særslagtning. Ser man på den procentvise udvikling er salmonella gået frem det seneste års tid.
Hvorfor?
Hvad skal der til?
En del ejendomme har de sidste år kørt saneringsstrategier for at slippe af med salmonella. Nogle med bedre held end andre.
Det må være mange en gåde, hvorfor salmonella er så svær at slippe af med?
Er der noget biologisk ved sygdommen og dens udbredelse, som vi ikke kender eller tager højde for?
Jeg hører også dyrlæger ytre, at det nogle steder kniber med tålmodigheden eller at der hviler et så stort økonomisk pres på landmanden, så de sidste par køer ikke bliver sat ud.
Motivationen i forløbene skal man heller ikke undervudere. At arbejde med et tiltag i flere år uden at se den forventede effekt vil uden tvivl dæmpe lysten til at kæmpe videre. For nytter det overhovedet?
Hvad er dine egne erfaringer med salmonella og eventuel bekæmpelse heraf? Giv gerne en kommentar herunder.
Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.
Faktaboks
I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.
Relaterede artikler
Kommentarer