Video: Økolog tyvstarter - lukker 290 køer på græs

Gert Lassens køer nød at komme ud, selvom de måtte kigge langt efter grønt græs.

Det var som ventet 290 kåde køer, som sprang ud af kostalden, da økolog Gert Glob Lassen åbnede dørene i går søndag.

Dermed tyvstartede han udbindingen af økologiske køer, som i år fejres 15. april i et landsdækkende arrangement.

Se videoen herunder:

 

 

Selvom køerne måtte kigge langt efter grønt græs, sprang de glade rundt for øjnene af de 100 lokale beboere, som havde læst om udbindingen på Ellinglunds facebookside.

Og den erfarne økolog, Gert Lassen, ville egentlig gerne have lukket køerne endnu tidligere ud.

»Faktisk havde jeg håbet på, at de kunne komme ud, imens der var sne, for det ville have vasket klovene og måske hjulpet på de små problemer med digital dermatitis. Men at de kommer ud nu på sandede arealer vil formentlig også hjælpe på klovsundheden,« vurderer han.

Køerne blev lukket ud på to folde, som efter planen skal græsses af goldkøer senere på året.

»De er kun ude for motionens skyld, og så håber jeg, at en tidlig udbinding letter overgang til græsfodring, når der en gang kommer fut i græsset. Så er køerne vænnet til at være ude, og kan koncentrere sig om at æde masser af græs,« lyder Gerts forhåbning.

 

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.