Video afslører kostalden: Her kløjs køerne i inventaret
Videooptagelser fra kostalde har afsløret uhensigtsmæssigheder i inventar og indretning.

Af Mie Riis, kvægbrugskonsulent, LMO

Kameraet er som et sæt ekstra øjne, der giver mulighed for at se adfærd og management, som vi under normale omstændigheder ikke ville have fået øje på - ofte fordi den observerer dyrene uden at forstyrre og bliver hængende samme sted længere, end vi andre har tid til.

Du får dermed mulighed for at få informationer om, hvad køerne foretager sig, når du ikke er til stede, og samtidig anskuet hverdagens rutiner i et nyt perspektiv, når det ”ses udefra”. Samtidig får dine rådgivere en enestående mulighed for at se aktiviteterne i stalden over et helt døgn.

Udstyret anvendes på to måder.

Enten som en videosekvens, der viser køernes bevægelsesmønstre helt ned i detaljer, eller i form af en time-lapsevideo, som tager et billede med sekunders mellemrum, hvorefter de sættes sammen til en film. Dermed bliver det muligt at observere lange tidsperioder på kort tid.

Problemer med udstyr i malkestalde

Videooptagelser fra malkestalde med fokus på køernes bevægelsesmønstre og malketid har afsløret uhensigtsmæssigheder i inventaret, som ikke observeres fra malkerens placering i malkegraven. Det er således vigtigt, at indretningen leder køerne hen mod og ind i malkestalden, ligesom dimensioneringen af inventaret skal match køernes størrelse.

Som det fremgår af billedet (se billedfelt over artiklen) er den sidste ko i holdet i konflikt med inventaret, når den skal dreje på plads, hvilket giver øget risiko for trykningsskader.

Samtidig viste optagelserne at hvis køerne blev presset frem på opsamlingspladsen, så havde den, som stod forrest forhøjet risiko for at få slag fra lågen ovenfra, når den lukkedes, og igen nedefra, når der åbnedes.

Desuden viste det sig også, at køernes bevægelser hen mod indgangen var påvirket af malkerens bevægelser og placering i forhold til dyrets flugtzone, ligesom eventuelle berøringer af dyr i bevægelse, gav anledning til at køerne stoppede op.

Antallet af stop mod malkestalden efter der er åbnet op påvirker tiden, det tager at fylde et hold - uagtet malkestaldens størrelse.

Ko-ekspert: Hvor mange ’dancing queens’ har du i din stald?Kvæg Torsdag 16. februar 2017 · 09:19

For høj bagkant

Ved forhøjning af bagkanter på eksisterende senge viser køernes reaktion i nogle tilfælde, at bagkanten kan blive for høj. Det at gå op i sengen er ikke nødvendigvis problematisk, medmindre der er køer med meget tunge yvere.

Til gengæld bliver processen med at bakke ud af sengebåsen besværliggjort af at bagbenene skal sænkes meget, og en del køer vil dreje mere end normalt for at gå ”forlæns” ned fra sengen med forbenene. Den uhensigtsmæssige vægtfordeling, når forbenene skal ned giver nogle meget ujævne bevægelser. 

Billigere kameraer

Med time lapse-videoerne er fokus ofte på uhensigtsmæssig adfærd, som skyldes sengebåsenes dimensionering, indretning og vedligehold, samt fodringsmanagement. I AMS-stalde er det desuden flowet af køer til AMS’en og foderbordet.

Det er med andre ord både køer og management, som kan optimeres med denne metode.

Moderne kameraer med time-lapse funktion er blevet billige i anskaffelse, så har man lidt teknisk snilde eller en teenager til at assistere er der god økonomi i selv at anskaffe sig et kamera, så der med jævne mellemrum kan afdækkes og følges op – både som oplæg til diskussion på personalemøder og i forbindelse med rådgivningsaftaler.

Det er naturligvis helt oplagt, at der laves ”før-og-efter-optagelser” når der foretages ændringer i de rutiner og/eller inventar, så det kan afdækkes om problemstillingen reelt er afhjulpet, eller om yderligere handling er påkrævet.

Husk, at det naturligvis ikke er tilladt at anvende videoudstyret til at overvåge personale og gæster uden information og samtykke.
 


 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.