Video: Alle kan komme og kigge ind i den nye stald

Åbenhed: Køerne kan kigge ud, mens alle, der har lyst kan kigge ind i Jan Mikkelsens nye stald.

Der er tænkt på alt lige fra sundhed til salg i den nye stald, som Jan Mikkelsen, Dalsgaard i Langballe, har bygget. 

Den gamle bindestald fra 1977 var egentlig lavet om til løsdrift, men den opfyldte ikke, hvad Jan Mikkelsen drømte om, hverken for sig selv, kunderne eller køerne.

I dag står der en nybygget stald, hvor enhver, der har lyst og kigger forbi, kan kigge ind. Det gør de ofte, især når hans hustru Anne Marie Dalsgaard skriver på Facebook, hvad der sker, for eksempel at der er nyfødte kalve.

- Forleden dag var der nogen, der overværede en kalv komme til verden, og det gjorde lykke, siger han. 

Ønsket er i høj grad åbenhed, og det bærer indretningen præg af. I tilknytning til stalden er der da også netop indviet en gårdbutik, hvor kunderne kan købe kød fra farmen.

- Folk behøver ikke købe noget, vi er bare stolte over at vise dyrene frem.

Dyrene er 15 Limousine – på vej til at blive racerene – plus opdræt. Kødsalget er i de fem år, de har siddet på gården, gået strygende uden den åbenhed, der er nu. Langt det meste sælges som hakkekød for 70 kroner pr. kilo i femkilosposer.

Se videoen her

Læs mere i magasinet Kødkvæg, der udkom 26. juli 2022

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.