Video: Byboerne kan godt lide køer på græs – de gavner vores image
Byboeres kritik af landbrug hviler ofte på et forkert grundlag, mener Kaare Larsen, der selv tænker meget på, hvordan han fremstår.

Nogle landmænd oplever, at byboerne er ude efter deres brug af sprøjtemidler, gylle og store maskiner, men Kaare Larsen føler ikke, de er ude efter kvægbruget.

"Jeg oplever ikke, at vi har det så hårdt. Vi har dyr på græs, og det kan folk godt lide at se, så det bløder nok rigtig meget op", siger han. Han hører om aggressive bilister, der synes, at landmændene er i vejen på vejene og sviner, men det oplever han ikke på de kanter, hvor han driver landbrug, fortæller han, mens hans søns maskinstation er ved at flytte gylle fra en tank på ejendommen til en tank tættere på markerne 1,5 kilometer væk.

"Vi kunne godt køre det direkte hjemmefra og ud i marken, men med slæbeslanger på vognen ville vi ikke kunne undgå at spilde noget på vejene. Der har vi så valgt at gøre det i to hug, selv om det er lidt dyrere, og så kun køre den korte tur med slæbeslangerne på. Vi skal også tænke på, hvordan vi kan gøre os fortjent til at være her", lyder hans pointe.

Ved for lidt

Kaare Larsen er tilbøjelig til at forsvare byboere, der mener noget skidt om landbruget, med, at de baserer holdningerne på et forkert grundlag. Forleden var han til selskab, hvor hans borddame, der arbejder i medicinalbranchen, fortalte, at hun køber økologisk for klimaets skyld. Hun var også skeptisk over for den kemi, landbruget bruger.

"Hvis det lige præcis er klima, der er i fokus, er økologien nok ikke det bedste valg. Jeg går jo selv ind for Conservation Agriculture og mener, at økologi minder om minedrift. Jeg kunne heller ikke lade være at spørge, om jeg skulle mene det samme om hendes medicin, som hun mener om landbrugets kemi. Begge dele er jo godkendt efter strenge regler, og hun mente jo godt, jeg kunne have tillid til medicin".

Diskussionen var hjertelig og berigende, og borddamen konkluderede:

"Man tror, man går og gør alt så godt som muligt, og så ved man slet ikke noget".

Kaare Larsen hæfter sig ved, at hun ikke var udskammende kritisk. Hun troede, hun vidste alting, men hun var også lyttende og nysgerrig.

"Dem, der ikke lytter, kan man ikke stille noget op over for. Derimod har vi selv en kæmpe oplysningsopgave over for dem, der lytter", siger han.

Individuel eller kollektiv

Der er stor forskel mellem det, landbruget gør som erhverv, og det, som den enkelte kan gøre, mener han.

Når de 60 lodsejere, som Kaare Larsen er formand for, går sammen om at forvandle 600 hektar til Søborg Sø af hensyn til klima, natur, miljø med mere, forventer han ikke, at den enkelte landmand får velvilje for det fra befolkningen.

"Forhåbentlig gør landbruget som helhed", siger han.

Der, hvor den enkelte kan gøre noget for sit eget image, er de lokale hensyn med lugt, gyllekørsel, åbenhed, køer på græs osv.

"Gør man noget dér, kan man tage meget kritik væk".

Selv har han lige fået en miljøgodkendelse, og den eneste henvendelse, der kom i høringsprocessen, var positiv.

"Hvis jeg var ligeglad med alt og alle og kun tænkte økonomi, havde der nok været en masse indsigelser", siger han.

Faktaboks

Brunbjerggaard:

  • 180 røde malkekøer.
  • 10.000 kg EKM pr. årsko.
  • Dyrker 300 hektar.
  • 140 stk. opdræt, fast aftager på tyrekalve.
  • Wrapper selv ensilage.
  • Dyrker tillempet Conservation Agriculture, dvs. sædskifte, så jorden så vidt muligt er dækket af afgrøder, og minimal jordbehandling.
  • Gift med Dorte, 3 voksne børn.

Emneord video, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.