Skulle det være økologi, eller skulle det være noget andet? Christian Cordes, mælkeproducent i Nordtyskland 20 km syd for den dansk-tyske grænse, funderede over, hvad der skulle til for at få mere ud af bedriften rent økonomisk.
For to år siden begyndte han at producere dyrevelfærdsmælk til mejeriet Nordsee Milch, og det sikrer ham et pænt tillæg. 4 cent svarende til cirka 30 øre pr. liter, og som tysk landmand kan han også beholde momsen, så værdien når op omkring 35 øre pr. liter oven i noteringen på 34 cent (255 øre).
"Det er en god sikkerhed, for tillægget er der, uanset om mælkeprisen er høj eller lav", siger han.
Christian Cordes har kontrakt med mejeriet for et år ad gangen, men han forventer, at det fortsætter mange år endnu.
Tankerne gik i forskellige retninger, inden han kastede sig over Tierwohlmilch, som det hedder..
"Jeg har sandjord og mosejord, og det ville være svært at dyrke markerne økologisk og få tillæg for det", forklarer han.
En irsk mælkeproducent kom på besøg og roste hans landbrug, men ikke ubetinget.
"De sagde, at jeg arbejder for meget og tjener for lidt", griner han.
Han var imponeret over, hvad han så ved et besøg i Irland, men kunne ikke kopiere det.
"Vi har ikke plads til så mange køer her, men er nødt til at have en høj ydelse", siger han.
Derfor faldt valget på Tierwohlmilch.
"Det kræver at køerne kommer på græs om sommeren, at vi har sengebåse udenfor, løbegård samt mere plads i stalden. Jeg har flere penge bundet i bygninger, men det passer godt på min bedrift, fordi de kan græsse tæt på bedriften", siger han.
Der er bygget et udendørs areal med sengebåse, hvor køerne kan ligge, og de kan lide at gå udenfor også om vinteren, når bare det ikke regner.
Sidste år nåede dyrene at være udenfor 230 dage. I år bliver det nok 180, hvilket er langt mere, end der kræves. De 100 dage er de ude både nat og dag, og kommer kun hjem to gange for at blive malket i SAC-malkestalden.
Der er 38 hektar med græs til afgræsning, som er delt op i folde, og køerne går to dage i hver. Det giver en effektiv afgræsning og minimering af smitterisiko i forhold til parasitter. I stalden får de i græsningssæsonen 3 kg majs og 6 kg kraftfoder plus 1,5 kg hø.
Om vinteren hedder kosten majs- og græsensilage.
"Vi går meget op i at lave godt grovfoder, og jeg tror, vi har en større andel end danske landmænd", siger Christian Cordes.
I hans nøgletal kan han se, at han bruger 240 gram kraftfoder pr. liter leveret mælk.
Han har også et par rosende ord til danske kvægbrugere:
"Danskere er meget professionelt organiserede og rationelle, vist nok fordi arbejdskraften er dyrere end i Tyskland".
Relaterede artikler
Kommentarer